Hvad er senfølger og hvorfor får man senfølger? 

Senfølger er, når et organs funktion ændrer sig som følge af sygdom eller behandling.

Senfølger kan vise sig under eller umiddelbart efter endt behandling, men også flere år efter at behandlingen er afsluttet. Senfølgerne kan være vedvarende, og de kan både være fysiske og psykiske. Nogle senfølger kan være invaliderende i hverdagen.

Når du er blevet behandlet for tarmkræft, er det ofte senfølger som fx tarmproblemer, vandladningsproblemer og problemer med sexlivet.

Vi tilbyder at hjælpe dig, som har senfølger efter kræftbehandling i tarmen.

Senfølger efter operation for kræft i tarmen

Senfølger efter operation for kræft i tarmen kan skyldes påvirkning af tarmen, urinvejene eller kønsorganerne. Enten fordi hele eller dele af et organ er blevet fjernet, eller fordi der ved operationen er sket skade på kar- og nerveforsyningen til organet eller et naboorgan. Derfor kan der opstå senfølger fra andre organer, end det du har haft kræft i.

Senfølger efter kemoterapi

Kemoterapi påvirker hele kroppen og kan derfor give senfølger i både bækkenorganerne og andre organer. Der er fortsat begrænset viden om senfølger efter behandling med kemoterapi for kræft i tarmen.

Tarmproblemer efter behandling af tarmkræft

De fleste kræftknuder behandles med operation, nogle gange kombineret med strålebehandling og kemoterapi. De tarmproblemer, der kan opstå efter behandling for kræft i tarmen, afhænger af, hvor kræftknuden har siddet. For at forstå det er det nødvendigt at vide lidt om, hvordan tarmen fungerer.

Tarmsystemets funktion

1. I mavesækken nedbrydes maden til mindre dele, hvorefter det passerer over i tyndtarmen
2. I tyndtarmen tilsættes maden enzymer og galde og nedbrydes yderligere. De fleste næringsstoffer optages her. I den nederste del af tyndtarmen genoptages galdesyrer. Hvis galdesyrerne ikke optages i tyndtarmen, kan de passere videre til tyktarmen og medføre diarré.
3. På overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen, sidder en klap, der forhindrer tilbageløb af bakterier fra tyktarmen til tyndtarmen. Er der for mange bakterier i tyndtarmen, kan det give diarré, oppustethed og mavesmerter.
4. I tyktarmen optages vand fra tarmindholdet, og afføringskonsistensen bliver mere fast. Når afføringen når endetarmen sendes signal til hjernen om, at vi skal på toilettet. Endetarmen fungerer således som reservoir, indtil vi kan komme på toilet.
5. De nederste 4 cm af endetarmen kaldes analkanalen, og her sidder endetarmens lukkemuskulatur. Der er et kompliceret samspil mellem hjernen, tarmen og lukkemuskulaturen. Hvis det ikke fungerer, kan det medføre pludselig, bydende afføringstrang eller inkontinens for afføring.

Hvad sker der ved operationen?

Ved operation for kræft i højre side af tyktarmen fjerner kirurgen et stykke af højre side af tyktarmen (1), klappen (2) mellem tyktarm og tyndtarm og et lille stykke af tyndtarmen (3). For langt de fleste har dette ingen konsekvens for tarmens funktion.

Kronisk diarré

Det mest almindelige tarmproblem efter operation for kræft i højre side af tarmen er kronisk diarré.

Bakteriel overvækst

Når klappen mellem tyndtarm og tyktarm fjernes, kan det medføre tilbageløb af bakterier fra tyktarmen til tyndtarmen (bakteriel overvækst), hvilket kan give diarré, oppustethed og mavesmerter. Bakteriel overvækst ses også ved andre kræftformer, hvor klappen mellem tyktarm og tyndtarm ikke er blevet fjernet i forbindelse med behandling. Derfor kan der være flere årsager til bakteriel overvækst.

Galdesyremalabsorption

Når den nederste del af tyndtarmen fjernes kan det medføre, at galdesyrer ikke optages i tyndtarmen, og derfor passerer videre over i tyktarmen, hvor de kan forhindre tyktarmen i at optage vand fra afføringen, hvilket kan give diarré. Det kaldes galdesyremalabsorption.

Udredning og behandling af kronisk diarré efter kræft i højre side af tyktarmen

Ved den indledende samtale i senfølgeklinikken kortlægger vi din tarmfunktion og de problemer, den giver dig i hverdagen, inden vi lægger en plan for din behandling. Vi følger op på effekten af behandlingen enten telefonisk eller ved fremmøde. Hvis du ikke opnår den ønskede effekt af behandlingen, starter vi yderligere tiltag op. 

Hvis vi finder en specifik årsag til, at du har diarré, kan vi målrette behandlingen efter det.

Mistænker vi bakteriel overvækst og/eller galdesyremalabsorption kan vi undersøge det med forskellige målinger.

Overvækst af bakterier i tyndtarmen kan behandles med antibiotika. I nogle tilfælde kan bakterierne dog vende tilbage. I det tilfælde er vi forsigtige med ikke at bruge antibiotika for hyppigt.

Galdesyremalabsorption kan behandles ved, at du daglig indtager et pulver eller en tablet, der binder galdesyrerne, og/eller at du er på en fedt-reduceret diæt.

Hvis vi ikke finder en specifik årsag til, at du har diarré, eller hvis den specifikke årsag ikke kan behandles på vanlig vis, bliver du tilbudt afføringsregulerende medicin og kostvejledning.