Hvad er senfølger og hvorfor får man senfølger?

Senfølger er, når et organs funktion ændrer sig som følge af sygdom eller behandling.

Senfølger kan vise sig under eller umiddelbart efter endt behandling, men også flere år efter at behandlingen er afsluttet. Senfølgerne kan være vedvarende, og de kan både være fysiske og psykiske. Nogle senfølger kan være invaliderende i hverdagen.

Når du er blevet behandlet for tarmkræft, er det ofte senfølger som fx tarmproblemer, vandladningsproblemer og problemer med sexlivet.

Senfølger efter operation for kræft i tarmen

Senfølger efter operation for kræft i tarmen kan skyldes påvirkning af tarmen, urinvejene eller kønsorganerne i forbindelse med operation. Enten fordi hele eller dele af et organ fjernes, eller fordi der ved operationen er sket skade på kar- og nerveforsyningen til organet eller et naboorgan. Derfor kan der opstå senfølger fra andre organer, end det du har haft kræft i.

Senfølger efter strålebehandling af kræft i tarmen 

Senfølger kan også skyldes strålebehandling. Både det organ, hvor kræftknuden har siddet, og de tilstødende raske organer kan tage skade. Risikoen for at få senfølger er markant højere, hvis du har fået strålebehandling.

Senfølger efter kemoterapi

Kemoterapi påvirker hele kroppen, og kan derfor give senfølger i både bækkenorganerne og andre organer. Der er fortsat begrænset viden om senfølger efter behandling med kemoterapi for kræft i bækkenorganerne.

Tarmproblemer efter behandling for tarmkræft

De fleste kræftknuder behandles med operation, nogle gange kombineret med strålebehandling og kemoterapi. De tarmproblemer, der kan opstå efter behandling for kræft i tarmen, afhænger af, hvor kræftknuden har siddet.

Tarmens funktion

1. I mavesækken nedbrydes maden til mindre dele, hvorefter det passerer over i tyndtarmen
2. I tyndtarmen tilsættes maden enzymer og galde og nedbrydes yderligere. De fleste næringsstoffer optages her. I den nederste del af tyndtarmen genoptages galdesyrer. Hvis galdesyrerne ikke optages i tyndtarmen, kan de passere videre til tyktarmen og medføre diarré.
3. På overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen, sidder en klap, der forhindrer tilbageløb af bakterier fra tyktarmen til tyndtarmen. Er der for mange bakterier i tyndtarmen, kan det give diarré, oppustethed og mavesmerter.
4. I tyktarmen optages vand fra tarmindholdet, og afføringskonsistensen bliver mere fast. Når afføringen når endetarmen sendes signal til hjernen om, at vi skal på toilettet. Endetarmen fungerer således som reservoir, indtil vi kan komme på toilet.
5. De nederste 4 cm af endetarmen kaldes analkanalen, og her sidder endetarmens lukkemuskulatur. Der er et kompliceret samspil mellem hjernen, tarmen og lukkemuskulaturen. Hvis det ikke fungerer, kan det medføre pludselig, bydende afføringstrang eller inkontinens for afføring.

Hvad sker der ved operation uden blivende stomi?

Ved operationen fjerner kirurgen et stykke af endetarmen, og syr enderne sammen. På den måde bevares tarmkontinuiteten. I nogle tilfælde vil der være behov for en midlertidig tyndtarmsstomi for at beskytte sammensyningen i en periode mens det heler. I langt de fleste tilfælde bliver denne stomi lagt tilbage efter ca. 3 måneder.

Lav Anterior Resektions Syndrom (LARS)

De mest almindelige tarmproblemer efter operation for kræft i endetarmen er stærk afføringstrang, tømningsbesvær, hyppigere afføringer og inkontinens for luft og afføring. Kombinationen af disse symptomer kaldes Lav Anterior Resektions Syndrom (LARS) efter navnet på operationsmetoden Lav Anterior Resektion.

De fleste vil opleve væsentlige ændringer i tarmfunktionen de første uger til måneder efter operation eller efter tilbagelægning af en midlertidig stomi. For mange vil funktionen bedres af sig selv indenfor det første år. 

Hvis du har modtaget strålebehandling mod endetarmen eller haft en midlertidig stomi, er der større risiko for, at du udvikler problemer med tarmfunktionen særligt inkontinens for afføring og hyppige afføringer.

Udredning og behandling af tarmproblemer efter kræft i venstre side af tyktarmen

Ved den indledende samtale i senfølgeklinikken kortlægges din tarmfunktion og de problemer, den giver dig i hverdagen. Desuden vil en specialist sygeplejerske kortlægge din nuværende tarmfunktion og de problemer, som det giver dig i hverdagen. På baggrund af samtalen og (undersøgelsen) lægges en plan for behandlingen. Efterfølgende følges der op på effekten af behandlingen, hvor yderligere tiltag kan startes, hvis der ikke har været den ønskede effekt af behandlingen.

Mange får en betydelig forbedret livskvalitet ved tiltag som f.eks. kostændringer, behandling med afføringsregulerende midler, mini lavement og instruktion i tarmtømning og siddestilling ved toiletbesøg.

Bækkenbundstræning (knibeøvelser)

Formålet med bækkenbundstræning er at styrke din bækkenbundsmuskler, så du kan holde på luft og afføring. Regelmæssige knibeøvelser kan mindske inkontinens for afføring. Det er særligt vigtigt at træne evnen til hurtigt at knibe sammen, så du kan nå at undertrykke afføringstrangen. Du kan få undersøgt din knibefunktion af en fysioterapeut eller specialuddannet sygeplejerske, for at sikre, at du træner dine bækkenbundsmuskler korrekt.

Skyllebehandling (Transanal irrigation)

Transanal irrigation (TAI) er en måde, hvorpå du kan tømme endetarmen og en del af tyktarmen ved at skylle den ren med vand. På den måde opnår du kontrol over tid og sted for din tarmtømning. Behandlingen kan bruges til problemer med at holde på afføringen og mod forstoppelse eller besvær med at tømme endetarmen. TAI opstartes efter grundig undersøgelse og oplæring ved en specialuddannet sygeplejerske.

Kirurgisk behandling

Hvis medicinsk behandling og skyllebehandling er uden tilstrækkelig effekt, kan operation med sakralnervestimulation eller anlæggelse af stomi komme på tale. Færre end 1 ud af 10 vil blive tilbudt kirurgisk behandling.

Sakralnervestimulation

Sakralnervestimulation (SNM) er en advanceret behandlingsmulighed til bl.a. inkontinens for afføring. SNM er en behandling, hvor der indopereres en pacemaker under huden på din balde. Pacemakeren kan stimulere de nerver, der styrer tarmfunktionen.

Stomi

Hvis dine tarmproblemer er forsøgt behandlet med ovenstående behandlingsmuligheder uden tilstrækkelig effekt, kan man lave en stomi. Afhængigt af, hvilken kræfttype du tidligere har haft, kan der enten laves en tyktarmsstomi eller en tyndtarmsstomi. Hvis du overvejer stomi, kan du komme til samtale med en speciallæge, hvor I snakker om mulighederne.

Læs mere om livet med stomi på Hvidovre Hospitals hjemmeside

Læs om stomivenlig kost