Du har fået foretaget en operation, hvor ledbånd i din skulder er rekonstrueret. Du kan her læse om, hvad du skal være særligt opmærksom på i tiden efter. Se i øvrigt operationsbeskrivelsen, hvor din operation er beskrevet i detaljer.
Kan der opstå komplikationer?
Nogle få patienter får overfladisk sårinfektion, der behandles med antibiotika. Der er en meget lille risiko for, at der opstår en dybere infektion.
Hvordan forebygger jeg infektioner?
- Undgå karbad og svømmehal til trådene er fjernet, og såret er lægt
- Skift plaster, hvis det er gennemsivet, eller hvis det bliver vådt.
- Undlad rygning.
Hvad gør jeg med forbinding og tråde?
Plasteret må fjernes 24 timer efter operationen, og du må tage brusebad. Hvis det siver fra såret, skal du sætte et nyt plaster på. Trådene fjernes efter ca. 2 uger hos en sygeplejerske i Ortopædkirurgisk Ambulatorium. Du vil blive indkaldt til dette via e-boks. Hvis du bor langt væk, skal trådene fjernes hos din egen læge. Du skal selv bestille tid til dette.
Genoptræning
Du vil få tilsendt en tid hos fysioterapeuterne til genoptræning via e-boks.
Efter operationen
- Der skal være en voksen hos dig den første nat.
- Vi anbefaler, at du tager den med ro de første dage efter operationen.
- Du har fået anlagt en slynge, som du skal have på døgnet rundt i 6 uger. Den skal være låst om livet det første døgn, herefter er det kun nødvendigt, at den er låst om natten. Du må gerne tage slyngen af, når du skifter tøj og går i bad.
- De første 14 dage må du ingen øvelser lave med din skulder, hverken aktive eller passive.
- Du må gerne bruge albue, håndled og fingre, og du må gerne lave mindre arbejde foran kroppen som tastaturarbejde, spise med kniv og gaffel etc. Så længe du holder albuen ind til kroppen.
- Den opererede arm må ikke føres bag ryggen, og du må ikke sove på den opererede side.
- Efter ca. 14 dage starter du på forsigtig genoptræning i fysioterapien.
- Der skal gå 6 måneder, før du kan dyrke kontaktidræt, svømning, tung styrketræning etc.
- Der skal gå minimum 8 uger, før du må køre bil, og 12 uger før du må cykle.
Blokade
Hvis du har fået anlagt en blokade i skulderen til smertebehandling, vil din arm og fingre sove og have nedsat kraft de første 12-24 timer efter operationen. Du kan have en forbigående hæs stemme, og øjet kan hænge lidt. Begge dele fortager sig i løbet af det første døgn. Det er vigtigt, at du starter med at tage smertestillende medicin, inden blokaden er holdt op med at virke.
Smerter og hævelse efter operationen
- Skulderen vil være spændt og hævet de første uger.
- Vi anbefaler, at du holder dig i ro de første dage.
- For at mindske hævelse og smerte kan du lægge noget koldt på skulderen ca. 20 minutter ad gangen pr. time. Brug f.eks. en pose frosne ærter. Læg altid et viskestykke omkring posen, så du ikke får forfrysninger.
- Den smertestillende medicin, som du har hentet på apoteket, er i de fleste tilfælde tilstrækkelig til at behandle smerterne efter operationen.
- Det er vigtigt, at du indtager den smertestillende medicin i den første tid efter operationen. Så får du færrest mulige gener, og du kan komme godt i gang med din genoptræning.
Hvornår skal jeg tage min medicin?
Du har aftalt med opvågningssygeplejersken, at du skal tage smertestillende medicin første gang:
Kl._______________________________________________________________________________
Vi anbefaler, at du herefter tager den receptudleverede medicin og evt. udleverede medicin på følgende faste tider:
Tablet Ibuprofen á 400 mg 1 tablet tages: Kl. 08:00. Kl. 12:00. Kl. 16:00. Kl. 22:00. Tablet Pamol á 500 mg 2 tabletter tages: Kl. 08:00. Kl. 12:00. Kl. 16:00. Kl. 22:00. Tablet Morfin á 10 mg ½-1 tablet tages: Ved behov, dog max. 4 tabletter i døgnet. Andet________________________________________________________________________ |
Hvem er min kontaktsygeplejerske?
_________________________________________________________________________________
Hvad gør jeg, hvis jeg får det dårligt?
Du bør søge lægehjælp, hvis:
- Du bliver utilpas.
- Du får feber på mere end 38 grader.
- Du får tiltagende smerter i den opererede skulder.
- Dit operationssår bliver rødt, varmt og hævet.
Ved problemer inden for det første døgn kan du kontakte:
- I dagtiden fra kl. 08:00 - 15:00 Dagkirurgisk Afdeling på telefon 38 62 10 41.
- Efter kl. 15:00 det første døgn skal du kontakte Akuttelefonen 1813.
Ved problemer opstået efter første døgn kontaktes:
- I dagtiden fra kl. 08:00 - 15:00 Ortopædkirurgisk Ambulatorium på telefon 38 62 22 44.
- Efter kl. 15:00 skal du kontakte Akuttelefonen 1813 eller egen praktiserende læge.