Gå til hovedindhold

PEP-fløjte - vejledning i brug

Information om hvordan man bruger en PEP-fløjte til at løsne slim.

Kort om PEP-fløjte

Formålet med en PEP-fløjte (Positive Expiratory Pressure) er at løsne slim i lungerne og at forbedre vejrtrækningen. Når du puster ud gennem fløjten, skabes der et overtryk i luftrørene, som får dit slim i lungerne til at løsne sig.

Brug PEP-fløjten 2-3 gange dagligt. Hvis du har lungebetændelse eller danner meget slim, skal du bruge PEP-fløjten hver 2. time.

Sådan gør du

Sådan bruger du PEP-fløjten

Vi anbefaler, at du sidder med ret ryg og fødderne i gulvet, når du bruger PEP-fløjten. Støt eventuelt albuerne på et bord.

  • Placér mundstykket mellem tænderne, og luk læberne tæt sammen om mundstykket.
  • Træk vejret roligt ind, og pust ud gennem fløjten. Pust ud med moderat kraft og uden at tømme lungerne helt for luft.
  • Pust i PEP-fløjten 10-15 gange.
  • Stød 3-4 gange uden fløjten i munden. Det vil sige lav lange, kraftige udåndinger med åben mund, så slimen stødes op.
  • Gentag ovenstående 3 gange.

Når slimen har løsnet sig, kan den hostes op.

Det skal du være opmærksom på

Bevæg dig

Sørg for at komme op at sidde og bevæge dig så meget som muligt i løbet af dagen. Det hjælper dine lunger.

Rengør PEP-fløjten hver uge

PEP-fløjten skal gøres ren en gang om ugen. Skil fløjtens tre dele ad, og vask dem i 70 grader varmt vand med sulfo. Skyl grundigt efter i vand og lad delene tørre.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp med PEP-fløjten

Hvis du har problemer med at bruge PEP-fløjten, er du velkommen til at kontakte os.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden