PEG-sonde: forberedelser og anlæggelse

Information om anlæggelse af en PEG-sonde. Hvad er en mavesonde? Hvordan forbereder du dig? Hvordan foregår indlæggelsen, når sonden lægges?

Du skal have anlagt en PEG-sonde, som også kaldes en mavesonde. Her kan du læse om, hvad en mavesonde er, hvordan du forbereder dig, og om indlæggelsen, når sonden lægges.

Hvad er en mavesonde? 

En mavesonde er en tynd slange, som ligger gennem huden på maven ind i mavesækken. Sonden bruges til sondemad, væske og medicin, hvis du gennem længere tid ikke har spist og drukket nok.

Sonden holdes på plads af en lille ballon inde i mavesækken og ovenpå huden af en lille plade. Sonden kan dækkes under tøjet. 

Hvis du ikke kender til en mavesonde, hjælper personalet på hospitalet eller i hjemmeplejen dig med at passe og bruge sonden.

Forberedelser, inden sonden lægges

Inden du kommer til Endoskopiafsnittet og får lagt sonden, skal du, dine pårørende eller evt. hjemmesygeplejerske være opmærksom på nogle vigtige forberedelser.

En sygeplejerske fra Sonde-teamet ringer og aftaler forberedelserne. Det drejer sig om:

7 dage før sonden anlægges

  • Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pauser med det. Hvis du ikke har fået besked om det, så ring til Endoskopiafsnittet.
  • Hvis du har sukkersyge, beslutter lægen, der har henvist dig, hvordan du skal forholde dig.
  • 7 dage inden anlæggelse af sonde må du ikke tage antibiotika.
  • Du skal have taget blodprøver – dem bestiller vi.

Transport til Hvidovre Hospital

  • Hvis du har behov for siddende transport, så kontakt Flex-trafik på telefon 70 26 27 27.
  • Hvis du har behov for liggende transport, så bestiller vi transporten.

Du skal oplyse dit navn og CPR-nummer ved ankomst til endoskopiafsnittet. Hvis du ikke er i stand til det, skal en pårørende eller plejepersonale følge og hjælpe dig.

Faste og tørste på dagen, hvor sonden lægges

Du får beroligende medicin, når sonden lægges. Derfor skal du tørste og faste:

  • 6 timer før sonden lægges, skal du stoppe med at spise, drikke mælkeprodukter og ryge.
  • 2 timer før sonden lægges, skal du stoppe med at drikke vand, saft te og andre tynde væsker.

Forberedelser til, når du kommer hjem, efter sonden er lagt

Smertestillende medicin

De første dage kan du have ømhed i halsen og i maven og har måske brug for let smertestillende medicin. Vi anbefaler, at du har håndkøbssmertestillende medicin i hjemmet.

Hvilken sondemad skal jeg bruge?

Lægen, som har henvist dig, beslutter, hvilken sondemad du skal have, eller henviser til en diæstist. Vi gør lægen opmærksom på det.

Remedier til at give sondemad

Vi giver besked til en leverandør, som leverer sondemad og remedier (sprøjter og slanger m.m.) til sonden.

Indlæggelsen, når sonden lægges

Du vil være indlagt på hospitalet i mindst 4 timer til anlæggelse af sonde og til test af sonden. Vi vurderer, hvor længe du skal være indlagt, når du begynder at få sondemad.

Der findes to typer af sonder. De adskiller sig ved, hvordan slangen til ernæring, væske og medicin sættes til sonden. Når du kommer i Endoskopiafsnittet,  vurderer vi sammen med dig, hvilken sonde der er rigtig for dig. 

Sonden lægges

Du får beroligende medicin ind i en blodåre gennem en tynd plastikslange, så du døser, mens sonden lægges. Du bliver også bedøvet i huden på maven over mavesækken, hvor sonden føres ind i mavesækken. Du bliver evt. bedøvet i halsen med en lokalbedøvelsesspray.

Først undersøger lægen mavesækken ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi), hvor en tynd bøjelig slange føres ned gennem halsen. Så føres mavesonden gennem huden og ind i mavesækken.

Sonden testes

Når du har hvilet dig og ikke længere er påvirket af den beroligende medicin, bliver du flyttet til et sengeafsnit.

På sengeafsnittet tester vi sonden med vand og evt. med sondemad.

Udskrivelse

 Når vi har sikret, at sonden fungerer efter hensigten, kan du komme hjem.

Med hjem får du:

  • sprøjter, slanger og remedier til sonden til ca. en måned.
  • sondemad til et par dage.
  • pjece med vejledning om, hvordan sonden passes og bruges, og hvem du kontakter ved gener og problemer.
  • besked og information til lægen, som har henvist dig, og til hjemmesygeplejersken, hvor du bor.
Redaktør