Opsamling af urin over et døgn

Information til opsamling af urin over et døgn.

Sådan hjælper du dit barn med at opsamle urin over ét døgn i to dunke.

Dit barn skal opsamle en døgnurin hen over et døgn. Det betyder, at I skal opsamle urin fra dagtimerne i én dunk og urin fra nattetimerne og næste morgen i en anden dunk.

I får udleveret to dunke og en urinopsamler af plastic (en ”Texashat”), som kan placeres i toilettet.

Dunk 1: Opsamling af urin om dagen

Om morgenen skal barnet tisse i toilettet/potten som vanligt. Denne urin skal ikke opsamles, men I skal notere dato og klokkeslæt for denne vandladning på dunken. Herefter skal I opsamle urin i dunken, fra hver gang barnet tisser, indtil barnet går i seng om aftenen. Notér tidspunkt for sidste vandladning inden sengetid på dunken.

Dunk 2: Opsamling af urin om natten og næste morgen

Hvis barnet tisser i løbet af natten, skal det opsamles i dunken. Når barnet tisser første gang næste morgen, skal denne urin også opsamles i dunken. Herefter er urinopsamlingen slut.

Notér dato og klokkeslæt, samt barnets navn og CPR-nummer på dunkene.

Redaktør