Operation for slidgigt i storetåen (Kunstigt tåled)

Operationen foregår ved, at den ødelagte brusk i storetåen fjernes, og der indsættes et lille kunstigt led. Læs mere om operationen for slidgigt i storetåen (kunstigt tåled).

Operationens forløb

Den ødelagte brusk fjernes, og der indsættes et lille kunstigt led. Operationen varer ca. 60 minutter.

Komplikationer få dage efter operationen

  • Få procent får sårinfektion, der behandles med antibiotika.
  • Få procent udvikler en blodprop i venerne i det opererede ben. Det giver hævelse af benet og evt. let feber og smerter. Afhængig af hvor blodproppen sidder, behandler vi med blodfortyndende medicin.

Undgå infektion

  • Bandagen må ikke blive våd, så der skal sættes en plastikpose om forbindingen under bad.
  • Ved kraftig gennemsivning skal forbindingen skiftes i ambulatoriet.
  • Undgå rygning, da det øger risikoen for komplikationer.

Smerter og hævelse efter operationen

Foden holdes højt de første dage efter operationen, det modvirker at foden hæver og hjælper på den dunkende smerte. Det er gavnligt at hæve fodenden i sengen, når du ligger ned.


De tabletter, du har hentet på apoteket, er i de fleste tilfælde tilstrækkelige til at behandle smerterne efter operationen.
Det er vigtigt, at du indtager den smertestillende medicin i de første 3 - 5 dage efter operationen, så forløbet kan blive med færrest mulige gener. Selvfølgelig skal du ophøre med medicinen, hvis der ikke er smerter.

Hvis der er kvalme, kan der gives medicin herfor.

Efter operationen

  • Der skal være en voksen person hos dig den første nat.
  • Du får en hælsko på, som du skal bruge indtil dit første besøg i Ortopædkirurgisk Ambulatorium.
  • Du får en tid i Ortopædkirurgisk Ambulatorium om 12 - 16 dage via e-boks, hvor der tages et røntgenbillede, trådene fjernes og bandagen lægges om.
  • Du skal begynde genoptræningen 3 dage efter operationen.
  • Genoptræningen består af øvelser med og uden vægtbelastning af storetåens grundled.
  • Du skal regne med sygemelding i 1 - 8 uger afhængigt af dit arbejde.
  • Det er ikke forsvarligt at køre bil, så længe du ikke bruger normale sko.

Hvornår skal jeg tage min medicin?

Du har aftalt med opvågningssygeplejersken, at du skal tage smertestillende medicin første gang: Kl._______________________________________________________________________________

Vi anbefaler, at du herefter tager den receptudleverede medicin og evt. udleverede medicin på følgende faste tider:

Tablet Ibuprofen à 400 mg 1 tablet, tages:
Kl. 08.00    Kl. 16.00    Kl. 22.00

Tablet Pamol à 500 mg 2 tabletter, tages:
Kl. 08.00    Kl. 12.00    Kl. 16.00    Kl. 22.00

Tablet Morfin à 10 mg ½-1 tablet, tages:
Ved behov (max. 4 tabletter i døgnet)

Andet:________________________________________________________________________

Hvem er min kontaktsygeplejerske?

_________________________________________________________________________________

Yderligere bemærkninger:

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvad gør jeg, hvis jeg får det dårligt?

Du bør søge lægehjælp, hvis:

  • Du bliver utilpas.
  • Du får feber på mere end 38 grader.
  • Du får tiltagende smerter i fod eller læg.
  • Du oplever, at bandagen sidder for stramt.
  • Der er kraftig gennemsivning af forbindingen.

Ved problemer inden for det første døgn, kan du kontakte:

  • I dagtiden fra kl. 08:00 - 15:00 Dagkirurgisk Afdeling på telefon 3862 1041. 
  • Efter kl 15:00 det første døgn skal du kontakte 1813.

Ved problemer opstået efter første døgn kontaktes:

  • I dagtiden fra kl. 08:00 - 15:00 Ortopædkirurgisk Ambulatorium på telefon 3862 2244.
  • Efter kl 15:00 skal du kontakte 1813 eller egen praktiserende læge.
Redaktør