Øvelser efter operation i maven

Når du er blevet opereret i maven, er det vigtigt, at du starter forsigtigt op med genoptræning. Her finder du øvelser, der kan hjælpe dig i gang.

Når du er blevet opereret i maven, kan du forsigtigt starte med at træne stabiliteten omkring mave og ryg.

Det er vigtigt, at du lytter til din krop. Hvis øvelsen gør ondt, eller du får ubehagelige spændinger i maven, så er det tegn på, at øvelsen er for svær. Let muskelømhed efter træning er normalt.

En fysioterapeut vil gennemgå øvelserne med dig og udvælge, hvilke øvelser der passer til dit niveau. Øvelserne kan gøres sværere i takt med, at du bliver stærkere og har færre smerter ved bevægelse

Øvelser

Øvelse 1

Beskrivelse i tekst
Øvelse 1
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på underlaget.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Hold spændingen i 2-3 sek. og slap af.

Gentagelser ____________________________________

Øvelse 2

Beskrivelse i tekst
Øvelse 2
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på underlaget.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Pres lænderyggen ned mod underlaget og kip bækkenet op, så du runder i lænderyggen.
  4. Hold spændingen 2-3 sek.

Gentagelser ____________________________________

 

Øvelse 3

Beskrivelse i tekst
Øvelse 3
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne fladt på underlaget og hænderne på hoften.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Bevæg forsigtigt det ene knæ ud til siden og tilbage igen, mens foden forbliver på underlaget. Det andet knæ skal forblive i samme stilling.
  4. Gentag øvelsen med modsatte ben.

Gentagelser ____________________________________

Øvelse 4

Beskrivelse i tekst
Øvelse 4
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne fladt på underlaget og armene ned langs siden.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Bevæg knæene samlet til samme side, mens fødderne forbliver i underlaget.
  4. Gentag øvelsen til den anden side.

Gentagelser ____________________________________


Øvelse 5

Beskrivelse i tekst
Øvelse 5
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne fladt på underlaget og armene ned langs siden.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Løft det ene knæ op mod hovedet, så foden løftes fra underlaget.
  4. Gentag øvelsen med modsatte ben.

Gentagelser ____________________________________

Øvelse 6

Beskrivelse i tekst
Øvelse 6
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne fladt på underlaget og armene ned langs siden.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Løft det ene knæ op mod hovedet, så foden løftes fra underlaget.
  4. Placer en hånd på det løftede knæ og pres forsigtigt knæet mod håndfladen (armen skal være strakt). Hold presset i ca. 5 sek.
  5. Gentag øvelsen med modsatte ben.

Gentagelser ____________________________________


Øvelse 7

Beskrivelse i tekst
Øvelse 7

Øvelse 7a:

  1.  Sid med ryggen ret.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Hold spændingen i 2-3 sekunder og slap af.

Øvelse 7b:

  1. Sid med ryggen ret.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Løft skiftevis dine knæ lidt op mod loftet, hold ryggen neutral.

Gentagelser ____________________________________

Øvelse 8

Beskrivelse i tekst
Øvelse 8
  1. Lig på ryggen med bøjede knæ, fødderne fladt på underlaget i en hoftebreddes afstand og armene ned langs siden.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven. 
  3. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget.
  4. Hold 3-5 sekunder og sænk langsomt bækkenet igen.
  5. Øvelsen kan gøres sværere ved at placere fødderne længere væk fra numsen eller ved at flytte fødderne tættere på hinanden.

Gentagelser ____________________________________


Øvelse 9

Beskrivelse i tekst
Øvelse 9
  1. Sid på en stol.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Løft armene over hovedet (mens du tager en indånding) og sænk dem langsomt igen (mens du puster ud)

Gentagelser ____________________________________

Øvelse 10

Beskrivelse i tekst
Øvelse 10
  1. Sid på en stol.
  2. Spænd moderat op i den nederste og dybeste del af maven.
  3. Rejs dig op fra stolen med brug af armlæn (mens du puster ud) og sæt dig langsomt og kontrolleret ned igen mens du trækker vejret ind.
  4. Øvelsen kan gøres sværere ved ikke at bruge armlæn, og i stedet krydse armene foran på brystet.

Gentagelser ____________________________________

Redaktør