Kære efterladte

Du har mistet en, der står dig nær. Vi håber med dette brev at kunne forberede dig på, hvilke reaktioner du kan opleve, hvad du kan gøre, og hvor du kan søge hjælp.

Den første tid efter tabet kan være intens, og det kan være ubegribeligt at forstå tabet. Særligt når et dødsfald er uventet, er der risiko for chokreaktioner. Du kan få følelsen af, at det ikke er virkeligt, du kan få ufrivillige billeder af dødsfaldet og føle tomhed, smerte, vrede og angst.

Der er ikke bare én måde at sørge på, ej heller er der en rigtig eller forkert måde. Hos de fleste forsvinder sorgen aldrig helt, men ændrer karakter undervejs.

Almindelige reaktioner

Det er helt almindeligt, at du blandt andet kan have følgende reaktioner i tiden efter, at du har mistet en, der står dig nær:

• Sorgen kommer i bølger. Du kan gå ind og ud af sorgen. Du kan føle længsel, tomhed og savn og måske også skyld og vrede. Til tider kan du skubbe følelserne i baggrunden, når du bliver afledt af fx praktiske gøremål eller kortvarigt bliver særligt optaget af noget.
• Skyldfølelse. Du kan føle skyld overfor, den du har mistet fx have tanker om at du ikke var nok til stede, eller at du kunne have gjort noget anderledes. Du kan også føle skyld over, at du er lettet ovenpå et længere sygdomsforløb, hvor du har brugt al din energi på at være fyldt af bekymring, afmagt og frustration. I tiden efter tabet kan du også føle skyld over at kunne grine og glæde dig igen. Men grin og latter ikke er en målestok for graden af sorg. Du kan sagtens både le og være i dyb sorg.
• Fysiske reaktioner. De første måneder efter at have mistet, er det helt almindeligt at opleve søvnproblemer, hovedpine, mavepine, muskelspændinger og lignende. Symptomerne kan forstærkes, når du fx forsøger at lukke ned for dine følelser.
• Adfærdsmæssige reaktioner. Det kan være svært at overskue at være sammen med andre mennesker, der følelsesmæssigt er et helt andet sted. Det kan ligefrem være ensomt at være sammen med mennesker, der ikke har været igennem det samme som dig, og måske ikke kan leve sig ind i situationen. Derfor vælger mange at trække sig fra andre mennesker i en periode. Det er også helt almindeligt, hvis du bliver mere opfarende. Du kan nemt blive mere irritabel, sårbar og grådlabil.
• Kognitive reaktioner. Du kan have koncentrationsbesvær og have svært ved at multitaske. Du formår måske ikke alt det, du kunne før, og du kan føle, at du er ved at miste fatningen. Mange føler sig ensomme i sorgen og oplever skuffelser i forhold til dem, som man troede, ville være der.
• Livsforandrende reaktioner. At miste en du har nær, kan fører til revurdering af livet. Bruger jeg tiden fornuftigt? Er jeg sammen med dem, jeg vil være sammen med? Verden kan føles uretfærdig og meningsløs. At miste kan også betyde, at du gør dig tanker om din egen død. Hvad sker der efter døden? Måske søger du en eksistentiel eller religiøs mening. At forsøge at finde mening i tabet ved at acceptere, hvad der er sket, giver for nogen en ny forståelse af, hvor skrøbeligt livet er, og at vi skal leve fuldt ud, mens vi er her.

 Forslag til hvad du selv kan gøre.

• Del din sorg med andre. Fortæl dine nærmeste, hvordan du har det. At sætte ord på kan både bearbejde og forløse.
• Nogle finder trøst og mening i eksistentielle, spirituelle og religiøse forklaringer, fx troen på et liv efter døden, og at man mødes med sin elskede igen, kan gøre at man bedre kan være i sorgen.
• Lav personlige ritualer fx omkring gravstedet, en mindehylde eller mindeportaler på internettet. Tænd lys eller stil fotos frem for at udtrykke respekt og savn. Det kan skabe tryghed og støtte i sorgen.
• Fokusér på at gøre noget godt for dig selv fx spis god mad, gå ture i naturen, vær sammen med dyr eller læs en god bog eller se en film.
• Opsøg andre, som har oplevet det samme fx gennem bøger, podcast eller sorggrupper.
• Lav kreative sysler som at male, bygge eller strikke.
• Skriv breve til den du har mistet eller dagbog, hvor du skriver dine følelser og tanker ned.
• Accepter at du føler, som du føler.

Med ønsket om styrke og omsorg i en svær tid.

Kærlig hilsen

Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Hjælp og støtte

Der findes flere steder, du kan henvende dig, hvis du får brug for at snakke med nogen, om din situation eller få anden hjælp og støtte.

Falck

Hvis du er medlem af Falck, kan de tilbyde akut krisehjælp som regel indenfor 24 timer. Telefon: 70 10 20 30.

 Forsikringsselskab

Undersøg om du har en forsikring, evt. via arbejde, som dækker akut krisehjælp lige efter et dødsfald eller psykologhjælp senere i forløbet.

 Praktiserende læge

Kan henvise til psykolog indenfor 6 måneder efter dødsfald.

 Det Nationale Sorgcenter

Telefon: 70 26 67 66 mandag-fredag klokken 10-14.
Mail: info@sorgcenter.dk

• Sorglinjen er for alle. Du kan anonymt skrive eller tale med de frivillige, som også selv har mistet en nærtstående.
• Ring på telefon: 70 20 99 03 klokken 17-21.
• Skriv SMS til telefon: 27 27 25 25.
• Chat eller skrive til brevkasse.
• Gratis psykologhjælp til sorgramte børn og unge 6-27 år, samt til voksne +65 med mere komplicerede sorgreaktioner.
• Samtalegrupper.

Ældresagen

Tilbyder sorg- og livsmodsgrupper for dig, som har mistet en partner, ægtefælle eller nærtstående. Her kan du dele din sorg med andre i samme situation. Du behøver ikke være medlem. Kontakt din lokale afdeling for at høre om der er en sådan gruppe.

Forældre & Sorg

Telefon: 39 61 24 51 hverdage klokken 9-11 tirsdag klokken 13-15.
Mail: kontakt@foraeldreogsorg.dk
I en samtale med en psykoterapeut finder I sammen det eller de tilbud, der er bedst for dig. Det gælder for alle, som har mistet et barn uanset alder.

Kræftens bekæmpelse

Telefon: 80 30 10 30 klokken 9-21 weekend klokken 12-17.

• Kræftlinje, som man kan ringe til som efterladt, tilbyder rådgivning og støtte.
• Sorggruppe for voksne, der har mistet en nærtstående. Samt børn og unge. Dog afhængig af, hvor du bor henne i landet. 

Landsforeningen NEFOS – Netværket for selvmordsramte

Telefon: 63 12 12 26 hverdage klokken 9-13.
Mail: kontakt@nefos.dk Du bliver kontaktet inden for 5 hverdage.

• Frivillig rådgiver uddannet af NEFOS, yder støtte og rådgivning til pårørende og efterladte til selvmordsramte, uanset hvem du er som efterladt, eller hvornår det er sket.
• Samtalegrupper.

Folkekirken

Folkekirken.dk her kan du se, hvor der er sorggrupper i nærheden af dig. Der findes sorggrupper for børn, unge og voksne. En sorggruppe forsøger ikke at fjerne sorgen. Men fællesskabet med andre, der har mistet, gør for mange en kæmpe forskel. Man føler sig ikke så alene. Alle uanset tro er velkomne.

En præst er også en mulighed for at tale om sorgen. Trosretning er underordnet.

Etnisk Ressourceteam
Tilbud til minoritetsetniske patienter og pårørende. Telefon: 35 45 42 06 eller 20 53 03 41.

Sorgvejviser.dk

Giver overblik over tilbud om sorggrupper i kommuner.