Her kan du læse om forløbet på hospitalet, hvis dit barn har brækket armen eller benet og skal opereres.
Dit barn skal opereres
En brækket knogle behøver sjældent at blive opereret den dag, hvor uheldet er sket. Derfor bliver operationen oftest planlagt til at foregå en af de efterfølgende dage. Det betyder, at I kan være hjemme indtil operationsdagen.
☐ Operationen er planlagt til at foregå:
____________ dag d. ____________ / ____________.
I skal møde i Børne- og Ungemodtagelsen kl. ____________.
☐ I vil blive ringet op angående dato og mødetidspunkt.
Her bliver I også informeret om faste- og tørstetidspunkt.
Har vi ikke kontaktet jer inden for 2 hverdage, bedes I kontakte Børne- og Ungemodtagelsen på tlf. 3862 3179 mellem kl. 8.00-15.00.
Forberedelse hjemme
Dit barn må ikke spise i 6 timer før operationen, men må drikke vand og saftevand indtil 1 time før operationen.
Dit barn skal faste fra kl. ____________ og tørste fra kl. ____________.
Det er en god idé at sørge for, at dit barn får drukket 1 glas saft, 1 time inden det skal tørste. Dit barn må gerne få smertestillende med en lille tår vand, selvom han/hun faster og tørster.
Smerter
Det er vigtigt, at dit barn får lejret og løftet sin arm/ben rigtigt for at undgå hævelse og smerter. Det kan I gøre ved hjælp af en pude eller lignende, som lægges under armen/benet, så armen/benet ligger højt.
Det er vigtigt, at dit barn ikke har ondt, og derfor skal du give smertestillende medicin ved behov.
Du kan give dit barn følgende smertestillende medicin:
Paracetamol (Panodil eller Pinex)
☐ Tablet á ___________ mg.
☐ Mixtur á ___________ mg/ml.
☐ Stikpille á ___________ mg.
Dosis ___________ x ___________ dagligt.
Ibuprofen (Ipren, Burana, Ibumetin)
Tablet á ___________ mg.
a Mixtur á ___________ mg/ml.
Dosis ___________ x ___________ dagligt.
Andet
☐ Tablet á ___________ mg.
☐ Mixtur á ___________ mg/ml.
☐ Stikpille á ___________ mg.
Dosis ___________ x ___________ dagligt.
Kontakt Børne- og Ungemodtagelsen
Kontakt Børne- og Ungemodtagelsen på tlf. 3862 3179 - hvis dit barn har smerter, som ikke kan behandles hjemme, hvis du har spørgsmål til behandlingen eller har behov for kontakt til hospitalet inden operationen.
På operationsdagen
Inden I møder, skal eventuel makeup, neglelak, piercinger eller kunstige negle fjernes. Har I endnu ikke talt med en narkoselæge, skal I på operationsdagen kl. 08.00 møde i afsnit 438 (Center 4, ambulatorieetagen).
Derefter går I til Børne- og Ungeafdelingen, afsnit 415 (Center 4, 1. sengeetage). Her bliver I modtaget af en sygeplejerske, som hjælper med at gøre dit barn klar til operation.
Dit barn får lokalbedøvende creme på huden af en sygeplejerske. Der smøres lokalbedøvende creme på begge håndrygge hvis muligt, men ellers på den ene håndryg og i en albuebøjning.
Dit barn skal have hospitalstøj på og ligge i en hospitalsseng.
Dit barn skal tisse af, lige inden I bliver hentet til operation. Én af forældrene kan følge med ind på operationsstuen og være der, til barnet sover.
Tag underholdning med
Vi forsøger at undgå unødig ventetid og aflysninger, men desværre opstår der af og til uforudsete situationer, hvor vi må udsætte planlagte operationer. Det er derfor en god idé at tage underholdning med til dit barn, evt. en tablet eller lignende.
Når operationen er færdig
Efter operationen kommer I tilbage til Børne- og Ungeafdelingen. Her undersøger vi, om dit barn har det godt, kan tisse, spise og er smertedækket. Der bliver taget et røntgenbillede for at sikre, at knoglerne sidder, som de skal under gipsen.
Ved udskrivelsen får I at vide, hvor længe gipsen skal sidde, og hvornår I skal komme til kontrol. I får en pjece med information om øvelser, barnet skal lave for at undgå hævelse. Der står også, hvem I skal kontakte ved komplikationer, for eksempel ved gener fra gipsen.