Molagraviditet

Information om molagraviditet.

Mola betyder drueklase og det hedder sådan, fordi livmoderen er fyldt med druelignende blærer. Her kan du læse mere om det.

Hvad er en molagraviditet?

”Mola” betyder ”drueklase”. Ved en molagraviditet er moderkagens forgreninger fyldt med væskefyldte, druelignende blærer, deraf navnet ’drueklasegraviditet’.

Mola opstår i cirka 1 ud af 1000 graviditeter, hvilket i Danmark svarer til ca. 100 kvinder årligt. En molagraviditet er en graviditet, hvor der ikke udvikles et foster, eller hvor fosteret (hyppigst) ikke er levedygtigt. En molagraviditet kan således sjældent ende med fødslen af et barn.

Hvordan er den opstået?

Mola opstår ved selve befrugtningen. Hverken du eller din partner har indflydelse på, at graviditeten har udviklet sig som den har. Mola opdeles i to former:

Fuldstændig (komplet) mola:

Graviditeten består kun af moderkage. Der udvikles ikke noget foster og molaen indeholder typisk to sæt kromosomer fra manden.

Delvis (partiel) mola:

Graviditeten kan indeholde et foster, der dog aldrig er levedygtigt. Her er typisk både et kromosomsæt fra kvinden og et fra manden, men den indeholder derudover et sæt kromosomer for meget fra manden.

Hvordan opstår mistanken om en molagraviditet?

Ved en molagraviditet vil man ofte have almindelige graviditetssymptomer som kvalme (20%) og brystspænding, og der kan opstå smerter og blødning (80%) især i de første 3 måneder. Hos ca. 30 % vil livmoderen være større end forventet.

Hvis man foretager en ultralydsscanning, vil man ofte se, at fosteret er gået til grunde. Eventuelt vil man kun se de druelignende blærer i livmoderen.

Hvorfor er graviditetstesten positiv?

En kvinde med en molagraviditet vil altid have en positiv graviditetstest, da dét man måler er et graviditetshormon (hCG), som dannes i moderkagen. Graviditetshormonet kan altså være til stede, selv om der ikke er noget foster. Prøven viser, om der er levende moderkageceller.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved ultralydsscanningen får den, der scanner, mistanke om mola-graviditet. Moderkagen ligner ikke en normal moderkage og fosteret har ofte ikke udviklet sig. Lægen foretager herefter en udskrabning af livmoderen, hvor man så vidt muligt fjerner alt graviditetsvæv. En udskrabning betyder, at lægen tømmer livmoderen med et sug.

Vi sender det fjernede væv til en undersøgelse, som kan vise, om der er tale om en molagraviditet. Hvis den mikroskopiske undersøgelse viser, at der er tale om en molagraviditet, så laver vi en kromosomanalyse af vævet (ploidi-bestemmelse). Resultatet af kromosomundersøgelsen har betydning for hvilket kontrolprogram, du skal følge.

Kontrolprogram

Kontrollen skal afsløre om det unormale moderkagevæv gendanner sig. Det er derfor vigtigt, at du ikke bliver gravid i kontrolperioden. Vi kan nemlig ikke se forskel på hCG, der stammer fra en normal graviditet og hCG, der stammer fra en molagraviditet. Du skal derfor anvende sikker prævention i den periode.

Der findes to kontrolprogrammer:

  • Ved diploid (46 kromosomer) mola: Måling af graviditetshormon hCG i en blodprøve en gang om ugen, indtil 2 umålelige værdier. Derefter måles hCG én gang om måneden i 4 måneder.
  • Ved triploid (69 kromosomer) mola: Måling af graviditetshormon hCG i en blodprøve ugentligt indtil 2 på hinanden følgende umålelige værdier.

Svaret på blodprøven (hCG) fås ved at ringe til sekretæren i gynækologisk ambulatorie dagen efter, at blodprøven er taget. Her vil I også aftale, hvornår næste blodprøve skal tages. Når kontrolperioden er slut, vil sekretæren afslutte dig.

Hvordan behandles en molagraviditet?

Efter udskrabning af livmoderen er de fleste færdigbehandlede, men af og til er det nødvendigt med medicinsk behandling, hvis graviditetshormonet hCH stadig er højt i blodprøverne.

Hvad sker der, hvis mine blodprøver-værdier ikke falder som anbefalet?

I nogle tilfælde kan moderkagevævet fra en molagraviditet gendanne sig efter en udskrabning. Der vil således begynde at dannes hCG, hvilket blodprøven afslører. I givet fald vil du blive viderehenvist til Herlev Sygehus, hvor man med medicin vil stoppe cellernes vækst.

Er mola kræft?

Nej, mola er IKKE kræft, men en godartet sygdom. I meget sjældne tilfælde kan der opstå kræft (chorion carcinom) efter en molagraviditet. Det er en sygdom med næsten 100% helbredelse ved kontrol og behandling.

Hvornår kan jeg prøve at blive gravid igen?

Du må ikke blive gravid i kontrolperioden, og vi anbefaler derfor, at du bruger prævention. Når kontrolperioden er afsluttet, må du gerne blive gravid igen.

Normalt er risikoen for en molagraviditet cirka én pr tusind. Hvis du tidligere har haft en molagraviditet, er din risiko for, at den næste graviditet også bliver en mola cirka 1-2 pr. 100.

Du vil blive tilbudt en ultralydsscanning i den næste graviditet i cirka 7.-8. uge. Her kan man se, om der er udviklet et foster. Lever fosteret er sandsynligheden for mola meget lille. Nogle gange måler vi også graviditetshormonet hCG, som er meget højt ved en molagraviditet.

Redaktør