Gå til hovedindhold

Mit barn har svært ved at spise

Vejledning til spisebesvær.

At trække vejret med munden fuld af mad

At tale, tygge, synke og række tunge er komplekse handlinger, der er baseret på en velfungerende bearbejdning af indtryk fra flere sanser og muskler i og omkring munden.

At trække vejret gennem næsen, mens munden er lukket og fuld af mad, kræver fx en forfinet koordinering af både læbernes, tungens og kindernes funktioner på én og samme tid. Hvis dit barn enten modtager for få eller for mange sanseindtryk, vil det både være en overvældende sansemæssig oplevelse og svært at udføre rent motorisk.

Til sidst finder du en række idéer til stimulerende lege og aktiviteter, der vil styrke udviklingen af dit barns bearbejdning af sanseindtryk i og omkring munden. Aktiviteterne og legene kan være en udfordring for dit barn. Det er derfor vigtigt, at de foregår i en tryg og positiv atmosfære, så dit barn får de bedste betingelser for at lære.

Lad bamsen lave aktiviteten først

Hvis du selv er rolig og fortæller, hvad der skal ske, hjælper du dit barn til at ”sortere” og udholde oplevelserne bedre, og han eller hun vil hurtigere vænne sig til stimulationen af den påvirkede sans.

Nogle børn vil gerne se deres forældre, søskende eller en bamse lave aktiviteten først og dernæst selv prøve. Det er en fordel for mange børn, hvis de selv gør så meget som muligt af handlingen, da det giver dem en øget følelse af tryghed og kontrol. De kan fx selv drysse kanelsukker på grød, røre i smoothien med sugerøret eller bestemme i hvilken rækkefølge, de vil smage på de ”nye” typer fødevarer.

Piktogrammer kan være en hjælp

For større børn kan det være en hjælp med piktogrammer, altså små billeder, af de rutiner, de oplever som svære på grund af deres sanseproblematik, fx tandbørstning, solcreme-indsmøring og lignende.

Ideer til stimulerende lege og aktiviteter

  • Blæse bobler med sugerør i vand eller tykkere væsker som fx smoothies, koldskål og yoghurt-lassier. 
  • Blæse sæbebobler.
  • Tegne med ”pustetuscher”.
  • Tygge hård, klistret mad, fx gulerødder, skorper, ristet rugbrød, banan, avocado og karamel.
  • Spille mundharmonika eller fløjte.
  • Lege rim og remser omkring ansigtet med udpegning af næse, mund osv.
  • Knus, kys og ansigtsmassage.
  • Tygge tyggegummi og blæse bobler.
  • Drikke milkshakes/smoothies/andre tykke væsker med sugerør.
  • Spille ”fodbold” på et bord ved at puste til popcorn eller små vatkugler.
  • Puste påskeæg, puste balloner op.
  • Spise mad med forskellig konsistens og smag og sætte ord på de forskellige sanseoplevelser, fx sødt, surt, stærkt, krydret, salt, vådt, tørt, hårdt, blødt.
  • Suge spaghetti eller sliksnørebånd op uden at bruge hænderne.
  • Tegne med ansigtsmaling.
  • Lave grimasse-lege.
  • Slikke syltetøj, nutella eller andet lækkert af læberne på tid.
  • Spise skub-op-is, fx hjemmelavede saft-is.
  • Smøre creme i ansigtet.
  • Sutte på bolsjer eller slikkepind.
  • Børste tænder, gummer, kinder og læber med almindelig eller elektrisk tandbørste.
  • Vaske ansigtet med blød, ru, kold, lun eller gennemblødt vaskeklud.
  • Tørre næse med lommetørklæde.
Illustrationen viser børn der spiser.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden