Mistanke om blodprop i de dybe vener

Information om mistank om blodprop i de dybe vener.

Vi har mistanke om, at du har en blodprop i en af kroppens dybe årer (vener). Du skal derfor have en ultralydsskanning i morgen.

Ultralydsskanning

Ultralydsskanningen foregår i Røntgenafdelingen og er en undersøgelse helt uden nogen form for gener. Der er ingen forberedelser til undersøgelsen.

Behandling

Du har i Akutmodtagelsen fået forebyggende behandling med blodfortyndende medicin. Medicinen er givet som indsprøjtning af en sygeplejerske.

Orlov

Vi har vurderet, at du godt kan komme hjem på orlov, indtil undersøgelsen foretages. Hvis du har smerter, må du gerne tage smertestillende håndkøbsmedicin, fx panodil, pinex eller pamol. Husk at følge anvisningen på pakken.

☐ Du skal møde i Røntgenafdelingen, afs. 334 i morgen d. ____________________ kl. 08.00 (man-, tirs-, ons- og fredage).

☐ Du skal møde i Røntgenafdelingen, afs. 334 i morgen d. ____________________ kl. 09.00 (tors-, lør-, søn- og helligdage).

☐ Du skal møde i Akutmodtagelsen afs. 534 i morgen d. ______________________ kl. 9.00.

Når scanningen er færdig, skal du henvende dig i Akutmodtagelsen for at få svar på undersøgelsen.

Der kan være ventetid, så tag gerne læsestof eller anden underholdning med.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål efter din behandling i Akutmodtagelsen, er du velkommen til at kontakte os.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre ved en skade eller akut opstået sygdom, så ring til Akuttelefonen 1813.

Redaktør