Mikroskopisk colitis

Information om mikroskopisk colitis.

Kollagen colitis og lymfocytær colitis udgør en gruppe tarmsygdomme kaldet mikroskopisk colitis. Ved begge sygdomme ses betændelse i tyktarmens slimhinde, der kun kan påvises ved mikroskopisk undersøgelse af en vævsprøve. Årsagen til sygdommene kendes ikke, men der er mistanke om at tarminfektioner og forskellige lægemidler kan spille en rolle. Symptomer og behandling af de to sygdomme er stort set ens.

Forekomst

Man ved ikke, hvor mange der har kollagen colitis og lymfocytær colitis i Danmark, men i Sverige diagnosticeres årligt 4-6 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 60-65 år.
Kollagen colitis ses hyppigst hos kvinder, hvorimod lymfocytær colitis forekommer lige hyppigt blandt begge køn.

Symptomer

Hovedsymptomet er ublodig, grødet til vandtynd diarre. Mange patienter har mellem 5-10 afføringer dagligt, indimellem også natlige afføringer. Mavesmerter og oppustethed er hyppige gener, og et mindre vægttab kan ses. Trods dette er almentilstanden oftest god.

Hvordan stilles diagnosen?

For at stille diagnosen er det nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse (sigmoideoskopi eller koloskopi) af tyktarmen med vævsprøvetagning. Ved tilstedeværelse af sygdom vil der i mikroskopet kunne ses karakteristiske betændelsesforandringer i vævsprøverne. Desuden tages ofte blodprøver og afføringsprøver for at udelukke anden sygdom.

Behandling

Der findes flere forskellige medicinske behandlingstilbud med varierende effekt og mulige bivirkninger. Præparaterne loperamid (Imodium®), cholestyramin (Questran®) og mesalazine (Asacol®) er forholdsvis milde og velegnede til langtidsbehandling.

Budesonid (Entocort®), som indeholder binyrebarkhormon, er meget effektiv til behandling af kollagen colitis, men anvendes overvejende til kortere behandlingsperioder. Valg af præparat varierer fra patient til patient og er afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Det kan være nødvendigt at prøve flere forskellige præparater, før man finder det bedst egnede. Da visse former for medicin (f.eks. gigt- og mavesårsmedicin) mistænkes for at kunne udløse mikroskopisk colitis, kan en del af behandlingen bestå i omlægning af fast medicin.

Redaktør