Metakolin-test - Undersøgelse for astma

Information om metakolin-test - Undersøgelse for astma.

Du skal have en metakolin-test. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om du har astma. Læs her om undersøgelsen og om, hvordan du forbereder dig.

Hvad er metakolin?

Metakolin er et stof, der ved indånding irriterer luftvejene hos personer med astma. Det medfører, at luftvejene trækker sig sammen.

Hvordan foregår undersøgelsen og hvor lang tid tager den?

Du får først målt din lungefunktion. Derefter skal du inhalere metakolin fra en inhalator i stigende doser. Efter hver inhalation bliver din lungefunktion målt.

Metakolin-testen tager ca. 40 min. og udføres af en lungesygeplejerske.

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Du får svar samme dag eller ved næste ambulante besøg.

Er der ubehag ved undersøgelsen?

I nogle tilfælde udvikles astmasymptomer (piben, trykkende fornemmelse i brystet eller hoste). Hvis du får astma-symptomer, får du behandling, inden du går hjem.

Hvem kontakter jeg?

Er du i tvivl om, hvordan du forbereder dig, står din medicin ikke på listen, eller er du forhindret i at komme til den aftalte tid, bedes du ringe til os.

Hvordan forbereder jeg mig?

  • Du må ikke have haft svær luftvejsinfektion, inkl. lungebetændelse, to uger før undersøgelsen.
  • Du må ikke dyrke hård fysisk aktivitet samme dag, som testen skal udføres.
  • Du må ikke ryge 6 timer før undersøgelsen.
  • Du må ikke drikke kaffe, te, cola (koffein) eller spise chokolade på undersøgelsesdagen.

Det er vigtigt, at du overholder kravene til forberedelse. Undersøgelsen kan blive aflyst, hvis du ikke har forberedt dig korrekt.

Medicin

Forud for mødetid, bør du – om muligt - undgå følgende medicin:

  • 8 timer før: Korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin (fx Ventoline, Bricanyl, Buventol, Airomir)
  • 6 uger før: Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, oftest i kombination med inhaleret binyrebarkhormon, (fx Seretide, Symbicort, Innovair, Relvar, AirFluSal, Bufomix, Flutiform)
  • 3 dage før: Antihistamintabletter (allergipiller)
  • 4 dage før: Tabletter mod astma (Singulair, montelukast)
Redaktør