Mellemørebetændelse

Behandling af mellemørebetændelse sker ved smertestillende medicin eller antibiotika

Mellemørebetændelse er en infektion i mellemøret. Betændelsen er oftest udløst af virus, men den kan også være udløst af bakterier. Mellemørebetændelse er en helt almindelig og ufarlig sygdom. Sygdommen varer typisk et par dage.

Billedet viser en dreng, der holder sig for ørerne.

Behandling

Smertestillende medicin

Flydende paracetamol eller stikpille til endetarmen 4-6 gange i døgnet i 2-3 dage. Lægen urdregner den rette dosis. Øresmerter forværres typisk, når barnet ligger ned. I kan afhjælpe dette ved at lade barnet sove med løftet overkrop, fx i klapvogn, eller hæve barnets hovedgærde med fx bøger under sengebenene eller en pude under madrassen.

Antibiotika

Lægen vurderer, om dit barn har behov for antibiotika.

Opfølgning

Hvis der ikke er bedring af symptomer efter 2 døgn, skal I søge egen læge eller øre-næse-halslæge. I skal bestille tid hos egen læge eller øre-næse-halslæge efter 2 uger, hvis der har flydt betændelse fra øret, og hvis øret ikke har flydt efter 8 uger med henblik på undersøgelse for væske i mellemøret.

Faresignaler

 Hvis dit barn bliver påfaldende sløvt eller irritabelt.

Hvis der udvikles rødme og ømhed af knoglefremspringet bag øret, evt. ledsaget af ”stritøre”.

Råd til forebyggelse af mellemørebetændelse

Undgå tobaksrøg, og følg børnevaccinationsprogrammet.

Redaktør