D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som optages gennem tarmen fra den mad, dit barn spiser. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium, som er vigtig for knogler og tænder samt en normal muskelfunktion
Udover at D-vitamin findes i kosten, dannes det i huden ved udsættelse for sollys fra april til september måned. Om sommeren, når dit barn er meget i solen, danner huden masser af D-vitamin, men om vinteren er lysmængden i de nordiske lande for lille til, at dit barn selv kan danne tilstrækkelige mængder. D-vitamin er vigtig for kroppens opbygning og vedligeholdelse, og er dermed vigtig for at dit barns vækst og trivsel.
D-vitaminbehov
Raske børn har et dagligt behov på 10 mikrogram D-vitamin per dag.
D-vitamin er fedtopløseligt, hvilket vil sige at det ikke kan opløses i vand og ikke udskilles med urinen. Det frarådes at give for store doser D-vitamin, fordi det så ophobes i kroppen og kan give skadevirkninger.
Symptomer på D-vitaminmangel
Her kan du se symptomer på D-vitaminmangel.
De mest almindelige:
- Træthed.
- Nedsat muskelkraft, specielt ved trappegang.
- Smerter i kroppen.
- Kramper i musklerne.
- Prikken og snurren i hænder, arme, fødder og ben.
- Ukarakteristiske muskel-, knogle- og ledgener.
D-vitamin niveauet kan fastlægges ved en blodprøve.
D-vitaminholdige madvarer
D-vitamin findes i fisk, kød, æg, mælk, ost og fedtstoffer f.eks. margarine, smør og olier. Især de fede fiske, fx sardiner, makrel, sild og laks. D-vitaminindholdet er lavt i de fedtfattige mælkeprodukter, fx skummetmælk.
D-vitamin er fedtopløseligt og skal derfor indtages sammen med måltider, der indeholder fedt, for at kunne blive optaget i kroppen.
Kosten i Danmark tilfører ca. 1½-4 mikrogram D-vitamin per dag. D-vitamin nedbrydes ikke, som så mange andre vitaminer, af kogning og stegning. D-vitamin nedbrydes tværtimod ved udsættelse for lys.
Her kan du se en oversigt over D-vitamin i madvarer per 100 gram:
Avokado | 1,20 mikrogram. |
Blodpølse | 1,00 mikrogram. |
Fløde 38% | 0,38 mikrogram. |
Havkat | 1,30 mikrogram. |
Hellefisk, rå | 15,00 mikrogram. |
Hellefisk, røget | 5,00 mikrogram. |
Helleflynder, rå | 9,00 mikrogram. |
Hjerte, kalv | 1,00 mikrogram. |
Hjerte, svin | 0,70 mikrogram. |
Hornfisk, rå | 3,00 mikrogram. |
Ising, rå | 1,50 mikrogram. |
Kalvekød | 0,20 mikrogram. |
Kippers i olie, konserves | 6,00 mikrogram. |
Kærnemælk | 0,08 mikrogram. |
Laks, rå | 30,00 mikrogram. |
Laks, røget, udskåret | 5,00 mikrogram. |
Laks, konserves | 13,00 mikrogram. |
Lam | 0,40 mikrogram. |
Letmælk | 0,08 mikrogram. |
Makrel, rå | 20,00 mikrogram. |
Makrel i tomat, konserves | 10,00 mikrogram. |
Margarine | 1,25 mikrogram. |
Mayonnasie | 1,00 mikrogram. |
Minarine | 1,25 mikrogram. |
Nyre, kalv, rå | 1,00 mikrogram. |
Ost | 0,20 mikrogram. |
Leverpostej | 0,60 mikrogram. |
Spegepølse | 0,75 mikrogram. |
Reje | 0,50 mikrogram. |
Remoulade | 1,02 mikrogram. |
Rødspætte,rå | 3,00 mikrogram. |
Sardin i olie, konserves | 15,00 mikrogram. |
Sardin i tomat, konserves | 12,00 mikrogram. |
Sild, rå | 12,00 mikrogram. |
Sild, røgede/marinerede | 5,00 mikrogram. |
Smør | 0,72 mikrogram. |
Svinekød | 0,60 mikrogram. |
Torsk, filet | 1,00 mikrogram. |
Torskelevertran | 210 mikrogram. |
Torskerogn, rå | 7,00 mikrogram. |
Torskerogn, konserves | 4,00 mikrogram. |
Tun, rå | 5,00 mikrogram. |
Tun i olie/tomat/vand | 4,50 mikrogram. |
Æg, hele, rå | 1,40 mikrogram. |
Æg, blomme | 4,00 mikrogram. |
Østers, rå | 1,00 mikrogram. |
Ål, rå | 30,00 mikrogram. |
Ål, røget | 5,00 mikrogram. |
Dagskost med D-vitamin
Raske børn har et dagligt behov på 10 mikrogram dagligt per dag.
Her kan du se eksempel på dagskost der indeholder 4,8 mikrogram D-vitamin:
1 glas mælk | 0,16 mikrogram. |
20 g smør | 0,14 mikrogram. |
2 skiver ost | 0,40 mikrogram. |
1 stegt rødspættefilet med lidt remoulade | 3,30 mikrogram. |
Frikadeller af kalv/flæsk | 0,80 mikrogram. |
Eksempel på dagskost der indeholder 10,7 mikrogram D-vitamin
2 glas mælk | 0,32 mikrogram. |
½ avokado | 0,54 mikrogram. |
100 g rejer | 0,50 mikrogram. |
30 g mayonnaise | 0,30 mikrogram. |
1 helleflynder fisk | 9,00 mikrogram. |
Eksempel på dagskost der indeholder 30,16 mikrogram D-vitamin:
1 glas mælk | 0,16 mikrogram. |
1 laksefilet | 30,00 mikrogram. |
Calciumholdige madvarer
Calcium er vigtigt for optagelsen af D-vitamin. Hvis dit barn også mangler calcium er her en oversigt over calciumindholdet i madvarer:
Mælk (alle typer) | 120 mg. |
Surmælksprodukter | 136 mg. |
Skæreost | 607 mg. |
Fetaost | 620 mg. |
Svine-, okse-, kyllilngekød | 120 mg. |
Broccoli, spinat eller lign. | 130 mg. |
Kartofler | 7 mg. |
Appelsiner, citroner | 40 mg. |
Gulerødder, rå | 25 mg |
Grønne bønner | 60 mg. |
Rugbrød | 28 mg. |
Franskbrød | 37 mg. |
Havregryn,rå | 180 mg |
Pasta, ris, kogt | 13 mg. |
Alternativt kan anvendes tygge-, bruse- eller slugetabletter med calcium. Det kan være en god ide at vælge et calciumtilskud med D-vitamin, da kroppen har brug for dette vitamin for at kunne optage calcium.
Calciumbehov
Her kan du se, hvor meget calcium dit barn har behov for i forhold til alderen:
6-11 mdr. | 540 mg |
1-5 år | 600 mg. |
6-9 år | 700 mg. |
10-17 år | 900 mg. |