Mad ved Calcium og D-vitamin begrænsning

Vejledning til mad ved Calcium og D-vitamin begrænsning.

Undgå mad med for højt indhold af calcium

Modermælk har et relativt lavt calciumindhold, men tarmens optagelse af calcium er mere effektiv end ved modermælkserstatning. Brystnærede børn kan forstsætte amning efter aftale med læge/diætist.

Komælk og komælksbaserede produkter bør undgås. I stedet kan Locasol anvendes. Det er en modermælkserstatning med lavt indhold af calcium og D-vitamin. Produktet blandes i forholdet 3 måleskeer + 90 ml kogt afkølet vand. Produktet forhandles hos Nutricia på tlf. 70 21 07 09. Gives dette produkt som eneste ernæring, skal det suppleres med 2 ml Tobis fiskeolie. Det kræver en ernæringsrecept at få udleveret Locasol.

Mad med højt kalkindhold skal undgås

  • Alle former for ost, både faste og smelteoste. Ost kan fra 9 måneders alderen indgå som smagsprøve.
  • Alle mælkeprodukter, både almindelig mælk og surmælksprodukter.
  • Mælke- og flødeis.
  • Spinat og grønkål.
  • Havregryn.
  • Frugtpålæg, chokolade, nøddesmørepålæg.
  • Nødder og mandler.
  • Tofu og kikærter.
  • Rejer og krabber.
  • Der må anvendes et tyndt lag smør på brød. Brug olie til madlavning og som tilsætning i mos og grød.
  • Modermælkserstatning og færdiglavet grød af pulver: Produkter som er uden tilsætning af mælkeprodukter og D-vitamin. Fx ren frugtmos/grøntsagsmos/øllebrød - læs på emballagen. Konsultér diætist/læge.

Undgå mad med for højt indhold af D-vitamin

  • Alle fede fisk: Sild, laks, ørred, forel, makrel, sardin.
  • Æggeblomme.
  • Fiskeolie, levertran, D-vitamintilskud og multivitamintilskud.

Hvad kan mit barn spise

  • Mos af kartofler og grøntsager.
  • Grød af fx majsmel, hirsemel, rismel, boghvede, havre, øllebrød mv.
  • Kød kan fra 9 måneders alderen indgå i små mængder.

Mos/grød skal tilsættes 1-2 tsk. olie og evt. brystmælk eller Locasol.

Data fra: http://frida.fooddata.dk/

Redaktør