Mad med fibre

Information om mad med fibre.

vis dit barn er forstoppet, kan det hjælpe at være opmærksom på kosten og dennes fiberindhold.

Det er vigtigt, at dit barn:

  • Spiser grove kornprodukter hver dag - vælg brød og morgenmadsprodukter med fuldkornslogo eller nøglehulsmærket.
  • Spiser frugt og grøntsager flere gange dagligt.
  • Spiser varieret.
  • Spiser regelmæssigt - gerne 5-6 gange om dagen.
  • Drikker rigeligt væske (små børn 1½ l dagligt, større børn 1½-2 l dagligt).
  • Spiser fiberrigt. Fibre stimulerer tarmens muskler, så afføringen nemmere og hurtigere føres gennem tarmen. Fibre gør afføringen mere blød, så den er lettere at komme af med, såfremt der indtages rigeligt med væske samtidig.

På de næste sider finder du inspiration til at sammensætte en fiberrig kost til dit barn.

Nedenstående er eksempler på fiberrige madvarer.

KornprodukterFibre pr. 100 g
Grovknækbrød15 g
Havregryn10 g
Mørkt og fuldkornsrugbrød9 g
Müsli8,5 - 16 g
Fuldkornspasta8 g
Lyst rugbrød7,5 g
Grahamsbrød5 g
Brune ris2,4 g
Grove cornflakes, havrefras, rugfras mv.14-16 g
Frugt og grøntsagerFibre pr. 100 g
Linser og bælgfrugter8-18 g
Tørren figen9,3 g
Mandler og nødder8-9 g
Grønkål6,2 g
Grønne ærter6 g
Avocado5,2 g
Rodfrugter2-5 g
Hindbær4,4 g
Rosiner3,5 g
Broccoli3,4 g
Grønne bønner3 g
Appelsin, pære og æble2,5 g

Dagskostforslag til det mindre barn (fra 3 år)

Morgen

  • A38/yoghurt naturel m. sveskemos.
  • Havregrød eller øllebrød m. mælk.
  • Rugbrød eller grovbrød m. pålæg.
  • Mælk, juice eller vand.

Formiddag

  • Frugt eller grøntsagsstave.
  • Råkostsalat.
  • Rugbrød eller grovbrød m. pålæg.
  • Vand eller saft.

Frokost

  • Rugbrød m. pålæg, fx magert kødpålæg, fiskepålæg, æg, frugtpålæg.
  • Grøntsagsstave.
  • Mælk eller vand.

Eftermiddag

  • Grovbrød m. pålæg.
  • A38/yoghurt naturel m. sveskemos.
  • Frugt eller grøntsagsstave.
  • Vand eller saft.

Aftensmad

  • Fisk, fjerkræ eller hakket kød.
  • Kartofler, ris, pasta og/eller grovbrød.
  • Grøntsager.
  • Mælk eller vand.

Sen aften

  • Grovbrød m. pålæg.
  • Frugt eller frugtgrød.

Dagskostforslag til det større barn

Morgen

  • A38/yoghurt naturel m. müsli.
  • Havregrød eller øllebrød.
  • Havregryn eller müsli m. mælk.
  • Rugbrød eller grovbrød m. pålæg.
  • Mælk, juice eller vand.

Formiddag

  • Frugt eller grøntsagsstave.

Frokost

  • Rugbrød m. pålæg, fx magert kødpålæg, fiskepålæg, æg, frugtpålæg.
  • Grøntsagsstave.
  • Mælk eller vand.

Eftermiddag

  • Grovbrød m. pålæg.
  • Frugt eller grøntsagsstave.
  • Mælk eller vand.

Aftensmad

  • Magert kød.
  • Kartofler, ris, pasta og/eller grovbrød.
  • Grøntsager.
  • Mælk eller vand.

Sen aften

  • Grovbrød m. pålæg.
  • Frugt eller frugtgrød.
  • Tørret frugt eller nødder.
  • Vand.

Kosttilskud/alternativer

HUSK

Er et kosttilskud, som indeholder mange fibre. Det kan bruges til at supplere kosten med fibre. Det findes i skaller, pulverform og kapsler. Der findes også varianter tilsat solbær- eller citrussmag. Der findes også andre fiberrige tilskud. Det er vigtigt at der indtages godt med væske samtidig.

Hørfrø/kerner og frø

En alternativ måde er at forsøge med 2 teskefulde hørfrø dagligt. De kan have gavnlig effekt på afføringen. Hørfrø bør ikke knuses/blendes, men indtages hele, da de kan have et højt indhold af tungmetallet cadmium, som kan frigøres, når frøene knuses. Kerner i fx brød kan have en gavnlig effekt på afføringen og bevirker at den bliver løsere.

Marmelade og sveskejuice

Der kan laves marmelade af div. tørrede frugter, fx abrikos, sveske, figen, rosiner mv. Opskrifter kan findes på internettet. Sveskejuice kan også have afførende effekt.

Forstoppelse

Du kan se, at dit barn er forstoppet, hvis afføringen er hård, knoldet og ”leret”. Dit barn vil gå sjældnere på toilettet end normalt, og det kan gøre ondt at komme af med afføringen. Forstoppelse vil ofte skyldes, at dit barn spiser for få fibre, drikker for lidt væske eller dyrker for lidt motion. I sjældnere tilfælde kan det skyldes sygdom eller medicin. Et barn bør som hovedregel have en blød daglig afføring.

Er det ikke tilstrækkeligt at ændre på kost, væske og motionsvaner kan forstoppelse behandles medicinsk.

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at ringe til diætisterne på telefon 3862 2858 mandag til fredag fra kl. 08.45-09.15.

Redaktør