Gå til hovedindhold

Måling af blodsukker i graviditeten derhjemme

Når man måler blodsukker hjemmefra i graviditeten, skal man registrere målingerne i Min Sundhedsplatform.

Kort om undersøgelsen

Du skal måle dit blodsukker hjemmefra i forbindelse med din graviditet. Inden du går i gang, skal du møde til en konsultation på hospitalet, hvor vi:

  • måler dit langtidsblodsukker
  • udleverer udstyr, som du skal bruge derhjemme
  • instruerer dig i, hvordan du måler dit blodsukker.

Sådan gør du

I de kommende 3 dage skal du måle dit blodsukker 6 gange i døgnet.

Lav målingen før og efter et måltid

Du skal måle dit blodsukker lige inden et måltid. Undgå at spise i 1 ½ time inden måltidet. Når der er gået 1 ½ time efter måltidet er startet, skal du måle dit blodsukker igen.

Registrér målingerne i Min Sundhedsplatform

Du skal taste dine målte blodsukkerværdier ind i Min Sundhedsplatform. Du kan gøre det via appen MinSP eller en browser. Hvis du ikke allerede har oprettet en profil, skal du gøre det, inden du kan gå i gang. Du logger på med MitID.

Vær opmærksom på, om dit blodsukker er for højt

Du skal holde øje med, at dit blodsukker før måltidet er under 6,0 mmol/L. Blodsukkeret efter måltidet skal gerne være under 8,0 mmol/L.
Du skal ikke gøre noget, hvis dit blodsukker er for lavt. Hvis flere målinger viser, at dit blodsukker er for højt, det vil sige over 10 mmol/L, skal du kontakte os. Se telefonnummer under kontaktoplysninger.

Se en vejledning i, hvordan du bruger udstyret

Du kan se en videovejledning i, hvordan du måler dit blodsukker med det udstyr, du har fået udleveret.

Se videoerne på https://www.diabetes.ascensia.dk/produkter/contour-next/

Du kan også holde din smartphones kamera op foran denne QR-kode:

Værd at vide

Spis og motionér, som du plejer

Du skal ikke ændre på dine spise- eller motionsvaner i forbindelse med målingen. Du skal gøre, som du plejer.

Du får svar ved en telefonkonsultation

Cirka en uge efter ringer vi til dig og følger op på de målinger, du har lavet. Vi sammenligner dine målinger med målingen af langtidsblodsukkeret ved konsultationen på hospitalet.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden