Instruktion i selvdrænage af ansigt og hals
Denne information er til dig, der er blevet instrueret i lymfedrænage af din fysioterapeut. Korrekt selvdrænage kan kun udføres efter individuel insrtuktion og vejledning.
Greb der anvendes
Selvdrænage
Når du skal udføre selvdrænage, skal du benytte et greb, der kaldes "stående cirkler". Rytmen i grebet er meget langsom og blid, tæl 21 - 22 - 23 - 24 - 25.
Illustrator: Ole Bidstrup Grebet har to faser
Grebet starter med en trykfase, hvor du, med et let tryk på huden, skubber lymfen mod raske lymfeknuder.
Derefter følger en afslapningsfase, hvor du gradvist slipper trykket.
Illustrator: Ole bidstrup Lymfedrænage
Har du problemer med nakken, så spring de første øvelser over og gå til øvelse 3.
1. Vip hovedet
Vip hovedet bagover og træk samtidigt vejret langsomt ind.
Vip hovedet fremover og pust samtidig langsomt ud.
Gentag 5 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 2. Drej hovedet
Drej hovedet til siden og træk samtidig vejret langsomt ind.
Drej hovedet mod midten og pust samtidig langsomt ud.
Gentag 5 gange
Udføres på samme måde til modsatte side.
Illustrator: Ole Bidstrup 3. Hals
Lav 5 stående cirkler over kravebenene, med et let tryk ind bag kravebenene, hvor lymfen tømmes ud i blodet (saltkarret).
Lav derefter 5 stående cirkler på siden af halsen med trykretning bagud og ned.
Gentag 3 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 4. Armhule
Lav 5 stående cirkler i den ene armhule med trykretning ind i armhulen.
Gentag 3 gange.
Udføres på samme måde i den anden armhule.
Illustrator: Ole Bidstrup 5. Ører
Tag gaffelgreb ved begge ører og lav 5 stående cirkler med trykretning mod nakken.
Gentag 3 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 6. Nakke
Lav 5 stående cirkler i nakken, hvor musklerne hæfter på kraniet, med trykretning mod midten og ned.
Gentag 3 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 7. Under hagen
Øvelsen kan laves på to måder, vælg mden der passer dig bedst.
Lav stående cirkler langs kæbekanten med trykretning mod ørerne.
Gentag 3 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 8. På hagen/under munden
Lav stående cirkler langs kæbekanten med trykretning mod ørerne.
Gentag 3 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 9. Mellem næse og mund
Lav stående cirkler over kinderne med trykretning mod ørerne.
Gentag 3 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup 10. Næseryg og kindben
Lav stående cirkler over kindbenene med trykretning mod ørerne.
Gentag 3 gange.
Obs! Hvis du har hævelse højere oppe i ansigtet, lav så også stående cirkler over øjnene og panden, med trykretning mod ørerne.
Illustrator: Ole Bidstrup 11. Afslutning med strygninger
Stryg med begge hænder fra hagen over ørerne mod nakken.
Gentag 5 gange.
Illustrator: Ole Bidstrup