Lungefunktionsundersøgelse i bodybox

Information af lungefunktionsundersøgelse i bodybox.

En bodyboxundersøgelse er en måde at måle lungefunktionen på. Ved undersøgelsen måles luftvejsmodstanden.

Billedet viser en dreng med sin mor og en sygeplejerske inde ved en bodybox.
Billedet viser en dreng i en Bodybox.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Dit barn kommer ind at sidde i en boks med glasvægge. Dit barn skal trække vejret normalt gennem et mundstykke eller gennem en maske. Sommetider kan barnet også få en lille blød klemme på næsen, som gør det lettere at trække vejret gennem mundstykket.

Hvor og hvornår?

Målingen foregår i Børne- og Ungeambulatoriet, afsnit 531:
______ dag d. _______ kl.________

Gør det ondt?

Målingen gør ikke ondt, og der er ikke noget ubehag ved undersøgelsen. Det kan være svært at få børn under fire år til at udføre undersøgelsen. Du kan være med under hele undersøgelsen.

Er der nogen forberedelser til undersøgelsen?

Du skal ikke give dit barn astmamedicin om morgenen på undersøgelsesdagen.

Hvor lang tid varer undersøgelsen?

Undersøgelsen varer ca. 30 minutter.

Hvornår får vi svar på prøven?

I får svaret med det samme.

Redaktør