Gå til hovedindhold

Lungefunktionen - undersøgelse (diffusionstest)

Information om lungefunktionsundersøgelse.

Kort om undersøgelsen

Når du skal have undersøgt, hvor godt dine lunger fungerer, måler vi, hvor godt ilten fra lungerne kommer over i blodet.

Du skal forvente at være på hospitalet i 30 minutter i forbindelse med undersøgelsen. Der kan dog opstå ventetid, som kan forlænge dit ophold.

Vigtig forberedelse

Kontakt os inden undersøgelsen ved infektion i luftvejene

I enkelte tilfælde kan vi ikke gennemføre undersøgelsen. Derfor skal du kontakte os på forhånd, hvis du er behandlet for en infektion i luftvejene inden for de seneste 4 uger.

Undgå fysisk anstrengelse

Du må ikke anstrenge dig fysisk på dagen for undersøgelsen, da det kan gå ud over resultatet.

Undgå disse former for medicin

Nogle slags medicin kan påvirke resultatet af undersøgelsen. Derfor skal du 6 timer op til undersøgelsen undgå korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin, fx Ventoline, Bricanyl, Buventol og Airomir.

Undgå rygning

Du skal stoppe med at ryge 6 timer inden undersøgelsen.

På hospitalet

Undersøgelsen

Til undersøgelsen skal du sidde ned eller stå op. Du får en klemme på næsen, mens du trækker vejret gennem et mundstykke, som er forbundet med et måleapparat. Du skal trække vejret på flere forskellige måder gennem måleapparatet. Vi vejleder dig undervejs.

Svar på undersøgelsen

Du får svar på undersøgelsen med det samme eller til din næste kontrol.

Få mere viden

Brug for en at følges med

Har du brug for en at følges med til din aftale, har hospitalet et samarbejde med Social Sundhed. Social Sundhed stiller frivillige fra sundhedsuddannelser til rådighed. De kan kontaktes på telefon 93 91 23 00. Læs mere om Social Sundhed på www.socialsundhed.org

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden