Gå til hovedindhold

Lichen Sclerosus

Gode råd til dig, der lider af Lichen Sclerosus

Hvad er lichen sclerosus?

Lichen Sclerosus er en kronisk hudlidselse, som hovedsageligt rammer hud og slimhinder på de ydre kønsdele og huden omkring endetarmen.

Lichen Sclerosus giver forandringer i huden. Huden og slimhinderne kan blive hvide og fortykkede eller tynde og røde. Der kan også komme sammenvoksninger og forsnævringer. Hudforandringer følges ofte af kløe, svie og smerter.

Tilstanden smitter ikke.

Behandling

Lichen Sclerosus kan ikke kureres, men gener og risiko for udvikling kan reduceres.

Fedtcreme

Vi anbefaler, at du altid smører med fedtcreme (>70 %) mindst 2 gange dagligt. Du kan fx bruge Locobase repair eller Dr Warming basis creme.

Fedtcremer kan købes i håndkøb.

Steroidcreme

Behandlingen med fedtcreme skal suppleres med steroidcreme. Steroidecreme kræver recept.

Steroidecremen skal påsmøres i små mængder ved sengetid. 

Brug steroidecremen på følgende måde:

  1. måned: Smøres hver aften
  2. måned: Smøres hver 2. aften
  3. måned og frem: Smøres 2 gange om ugen.

Herefter kan du bruge salven ved behov, når der optræder symptomer. Nogle har behov for vedligeholdelsesbehandling 1-2 gange om ugen.

Her skal du smøre:

    Skede

    Gode råd

    • Brug løstsiddende tøj
    • Trusser af 100 % bomuld
    • Begræns brugen af trusseindlæg
    • Undgå sæbe med parfume
    • Undgå at kløe dig i området
    • Brug rigeligt med smøremiddel ved samleje fx glidecreme eller olie
    • Evt. brug dilatorer for at forebygge sammenvoksninger og forsnævringer
    • Vi anbefaler årlig kontrol hos gynækolog pga. let øget risiko for celleforandringer.
    Redaktør
    Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden