Undersøgelsen
Du bliver først skannet i en DXA-skanner, som måler dit fedtindhold og fedtets fordeling på kroppen. Du ligger ned, mens du bliver skannet. Skanneren bevæger sig hen over kroppen og tager røntgenbilleder.
Derefter bliver du lokalbedøvet. Når bedøvelsen virker, fører lægen et kateter ind i lysken. Kateteret føres til leveren gennem en blodåre. Vi måler blodtrykket og tager en række blodprøver. Vi gennemlyser området med røntgenstråler, så vi kan sikre os, at kateteret placeres rigtigt. Du kan ikke mærke kateterets bevægelser i blodåren.
Vi giver dig også et radioaktivt sporstof, så vi samtidig kan måle gennemstrømningen af blod i hele kroppen. Du får medicin med jod, som forhindrer, at sporstoffet bliver optaget i skjoldbruskkirtlen.
Undersøgelsen varer 2-3 timer.