Kvalme og opkastning hos gravide

Information om kvalme og opkastning hos gravide.

De fleste gravide har kvalme og opkastning i starten af graviditeten. Det er forskelligt, hvor slemt man har det. Ca. 80 % af gravide har kvalme og ca. 50 % kaster op.

Billedet viser en gravid, der hviler.

Kvalme og opkastning

Kvalme og opkastning starter oftest i 5.-6. uge, er værst i 8.-12. uge og forsvinder omkring 16. uge. Hos nogle få fortsætter det indtil tredje trimester (28. uge) og hos enkelte indtil fødslen.

Selvom graviditetsbetinget kvalme ofte kaldes ”morgenkvalme”, føler de fleste sig også syge i løbet af dagen. Ud over kvalme og opkastning kan der være træthed, vægttab, væskemangel, madlede, appetitløshed, nedtrykthed, lugtfølsomhed og bleg kulør.

I nogle tilfælde påvirkes den gravides hverdag negativt, kvalmen og opkastningerne bliver altoverskyggende, og symptomerne kan føre til sygemelding og evt. indlæggelse i en kortere eller længere periode.

Det er udelukkende den gravide, som påvirkes af symptomerne, det vil sige, at fosteret ikke tager skade af tilstanden.

Det latinske udtryk hyperemesis gravidarum er det, der bruges til at beskrive når kvalme og opkastning i graviditeten er så alvorligt, at det er en sygelig tilstand. Det ses hos ca. 0,5-2 % af gravide. Kvinder med hyperemesis gravidarum kaster op mange gange hver dag, taber sig ofte en del, og vil ofte vise tegn på væskemangel (dehydrering) i blod- og urinprøver.

Hvorfor har man kvalme?

Man kender ikke årsagen til kvalme. Der er en sammenhæng mellem højt niveau af graviditetshormon i blodet og svangerskabskvalme. Muligvis spiller fysiske, sociale og psykiske faktorer også ind.

Nogle er mere tilbøjelige til at udvikle kvalme og opkastning i graviditeten end andre, herunder kvinder som:

  • havde kvalme i en tidligere graviditet
  • har haft kvalme og opkastning under østrogenbehandling (fx ved p-piller)
  • der nemt får kvalme i forbindelse med bestemte dufte eller smage
  • lider af køresyge

Hvad kan du selv gøre?

Her kan du læse om forskellige forslag omkring kost, fysiske, psykiske og sociale faktorer. Du skal muligvis prøve flere ting i flere uger, før du finder ud af, hvad der virker bedst for dig. Forslagene kan lindre dine symptomer, men du kan ofte ikke fjerne dine gener helt.

Kost

Prøv dig frem og spis og drik efter lyst og smag. Hvil dig inden måltider og sid op, når du spiser. Undgå at ligge ned umiddelbart efter et måltid.

  • Sørg for at have lidt mad og drikke ved sengen, og indtag dette inden du står op.
  • Spis inden, eller så snart, du føler dig sulten for at undgå tom mave, da dette kan forværre kvalmen.
  • Spis små hyppige måltider, gerne lette og fedtfattige samt kolde hovedmåltider, fx kyllingesalat i stedet for grillkylling.
  • Spis gerne lidt snacks i løbet af dagen, fx kiks, nødder, mandler og chips.
  • Undgå fed, krydret og syrlige madvarer samt meget søde produkter.
  • Drik rigeligt med væske. Drik et glas ad gangen også mellem måltiderne. Benyt evt. et sugerør.
  • Drik kolde forfriskende væsker, fx sodavand og saftevand.
  • Bolcher eller appelsinskiver kan give en frisk mund.
  • Børst tænder, når du har spist.
  • Spis i et udluftet rum i behagelige omgivelser.
  • Få andre til at lave maden og bliv ude af køkkenet, mens den bliver tilberedt.
  • Undgå forstoppelse, da dette kan forværre kvalme. Du kan evt. i en periode tage et afføringsmiddel.

Fysiske, psykiske og sociale faktorer

Det er vigtig at undgå lugte og andre aktiviteter, der udløser kvalme.

  • Få frisk luft og motion i løbet af dagen.
  • Søg adspredelse fra kvalme, fx musik, tv, læsning og gåture.
  • Undgå overfyldte rum, varme og fugtighed, kemikalier, parfume, kaffe, røg og mados.
  • Hvil dig flere gange om dagen.
  • Undgå støj, flimrende lys og transport med bil eller tog.
  • Gå i behageligt/afslappet tøj.
  • Overvej om der er noget i din hverdag af fysisk, psykisk eller social art, der kan påvirke din situation (fx stress, indeklima og forventninger fra andre eller dig selv).
  • Forsøg at fokusere positivt og glæd dig over graviditeten.
  • Hvis indtagelse af vitaminer og jern forværrer dine symptomer, så prøv at tage dem ved sengetid. Hvis det ikke hjælper, kan du stoppe med vitaminer midlertidigt. Spørg din læge til råds.
  • Undersøgelser har vist, at akupunktur og akupressur har en lindrende virkning. Man kan evt. anvende akupressurarmbånd hele døgnet. Spørg din læge, sygeplejerske eller apoteket til råds.
  • Hypnose er blevet rapporteret, at være nyttigt hos nogle mennesker. Spørg din læge til råds.

Hvordan kan man som pårørende hjælpe?

  • Give den gravide ro og hvile
  • Hjælpe med praktiske gøremål
  • Mindske besøg og sociale aktiviteter omkring den gravide
  • Udvise forståelse
  • Støtte op om ønsker og behov

Hvornår skal du søge hjælp?

Du skal kontakte din egen læge eller lægevagten, når:

  • der er tegn på dehydrering, som fx sjældne vandladninger, mørkfarvet urin eller vedvarende svimmelhed når du står op.
  • du kaster op mere end 5 gange i løbet af en dag, og/eller hvis du ser blod i opkast.
  • mavesmerter eller -kramper bliver for voldsomme.
  • du har tabt mere end 3 kg på 1 uge.
  • du kaster alt op over en periode på 12 timer eller mere.

Indlæggelse

Under indlæggelse kan man finde frem til hvilke faktorer, som har betydning for netop dit forløb, og derved lindre symptomerne.

Afdelingen kan tilbyde aflastning, vejledning i kost, kontrol af din væske-/ernæringsbalance og vægt, samtaler med plejepersonalet, medicinsk behandling med afføringsmiddel, kvalmestillende og vitamintilskud, væske via et drop i hånden samt oplæring i akupressur.

Redaktør