Kræft i endetarmen med midlertidig stomi

Information om kræft i endetarmen.

Vi er klar over, at du formodentlig er rystet over at få at vide, at du har kræft i endetarmen og at du skal opereres og muligvis får en midlertidig stomi med en pose på maven, som opsamler afføringen.

Mange tanker løber sikkert gennem hovedet – bliver jeg rask, mon jeg får en stomi, hvordan skifter jeg i så fald pose, kan stomien ses, lugter den, hvem skal jeg fortælle det til, kan jeg bruge mit almindelige tøj, kan jeg spise almindelig mad, hvad med sex, hvad med fritidsaktiviteter?

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe og besvare dine spørgsmål, og hvis en stomi bliver nødvendig, vil vi lære dig hvordan du skifter stomiposen og plejer huden. Vi har sygeplejersker, der kan vejlede og give gode råd, også efter du er kommet hjem fra hospitalet.

Kræft i endetarmen

Hvert år får flere end 1000 danskere kræft i endetarmen (rectum), uden at vi ved ret meget om hvorfor. Nogle sygdomme medfører en øget risiko for tarmkræft, f.eks. blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa). Desuden kan tarmkræft i sjældne tilfælde være arvelig.

Tarmkræft udvikles oftest hos ældre og sjældent hos mennesker under 40 år. Omkring halvdelen af svulsterne findes i den 15 cm lange endetarm, som er den nederste del af den ca. 1 m lange tyktarmen (Figur 1).

Sammenlignet med mange andre kræftformer er mulighederne for helbredelse efter endetarmskræft gode såfremt svulsten ikke har nået at sprede sig. Hos langt de fleste kan svulsten fjernes ved en operation, og hovedparten bliver helbredt på lang sigt.

Undersøgelser

For at konstatere om der er kræft i endetarmen, foretager en af afdelingens speciallæger i endetarmskræft en kikkertundersøgelse gennem endetarmsåbningen. Ved undersøgelsen tages der vævsprøver, og prøverne undersøges under mikroskop af en patolog, så det med sikkerhed kan afklares, om der er tale om kræft. Hvis der allerede er taget en vævsprøve på et andet hospital eller hos praktiserende speciallæge anvendes dette prøvesvar. Efterfølgende foretages der CT skanning af lungerne og leveren samt MR skanning af endetarme, med henblik på fastlæggelse af svulstens omfang og udbredning (”stadieinddeling”). Disse undersøgelser udføres få dage senere på samme dag. Desuden bliver der taget en række blodprøver.
Om fredagen holdes der konference med alle specialister på området: Kirurger, røntgenlæger, patologer og onkologer. Her drøftes din sygehistorie og alle skanningsbilleder og vævsprøvesvar gennemgås. På denne baggrund fastlægges den behandling, som vi vil anbefale.
Ved en ny samtale i ugen efter vil du blive informeret om behandlingstilbuddet, som kan bestå i enten operation alene, eller operation efter en forudgående strålebehandling og kemoterapi. Hvis der skal gives strålebehandling foregår dette på Rigshospitalet eller Herlev Hospital afhængig af din bopæl. Hvis du ikke skal behandles på Rigshospitalet eller Herlev Hospital først, aftales der med det samme tidspunkt for indlæggelse og operation.

Strålebehandling

Strålebehandling tilbydes sammen med kemoterapi til patienter med en svulst som er vokset ud gennem tarmvæggen. Formålet er at nedsætte risikoen for tilbagefald. Vi sender henvisning til Rigshospitalet eller Herlev Hospital, afhængig af din bopæl, som indkalder dig til samtale om behandlingen. Dette foregår ambulant over ca. en måned. Rigshospitalet/Herlev Hospital melder tilbage til Hvidovre Hospital om tidspunktet for behandlingens afslutning, og til den tid indkalder vi dig til samtale og ny undersøgelse i vort ambulatorium, evt. suppleret med en ny MR scanning. Operationen vil oftest blive udført ca. 8 uger efter endt strålebehandling.

Før operationen

Da en stomi kan blive nødvendig vil sygeplejerskeren eller en specialuddannet sygeplejerske i afdelingen fortælle dig om hverdagen med en stomi.
Sygeplejersken er specielt uddannet i stomipleje og har erfaringer fra mange andre tidligere patienter. Stomi sygeplejersken eller en af vore andre erfarne sygeplejersker vil sammen med dig beslutte, hvor på maven en evt. stomi bør placeres, så den passer bedst muligt. Stedet markeres med en tuschpen. Før operationen skal tarmen renses ud med lavement aftenen før samt om morgenen på operationsdagen. Natten før operationen må du ikke spise, men drikke indtil kl 4 om morgenen.
Operationen foregår under fuld bedøvelse. Narkoselægen vil før operationen fortælle dig om bedøvelsen, samt lægge et tyndt plastikrør – et såkaldt epiduralkateter – i ryggen. Gennem epiduralkateteret gives der efter operationen en effektiv smertestillende behandling med små doser morfin og lokalbedøvelse. Dette betyder, at du hurtigt kan være oppegående efter operationen, hvilket nedsætter risikoen for komplikationer (lungebetændelse, blodprop o.lign.).

Operationen

Der findes på nuværende tidspunkt ingen mere effektiv behandling end operation. Vores mål er naturligvis, at du bliver rask. Ved operationen fjerner vi derfor svulsten sammen med en del af tarmen og lymfeknuderne lige i nærheden, således at operationen giver størst mulige chancer for helbredelse. Hvis svulsten har bredt sig til andre organer, vil vi forsøge at fjerne disse dattersvulster (metastaser) samtidig. Operationen kan i mange tilfælde udføres som kikkertoperation (laparoskopi), men i en del tilfælde kræver pladsforholdene at man udfører en åben operation. Hvis åben operation er nødvendig lægges et snit gennem maveskindet fra skambenet til lidt over navlen. Måden man opererer på indvendig er den samme, så det er kun adgangsvejen der er forskellig ved de to operationsmetoder.
Hvis svulsten sidder i den øverste del af endetarmen, kan den som regel fjernes sammen med et stykke tarm, hvorefter enderne syes sammen. Her er risikoen for utæthed af sammensyningen mindre, og derfor laves der ofte ikke stomi.
Hvis svulsten sidder i den midterste del af endetarmen kan vi – efter fjernelse af tarmstykket med svulsten – hos de fleste patienter bevare lukkemusklen, og skabe en ny endetarm af den nederste del af tyktarmen. For at undgå komplikationer med utæthed af sammensyningen anlægger vi hos næsten alle patienter en midlertidig beskyttende stomi, som lukkes ved en lille ny operation tidligst 3 måneder senere.
I ganske få tilfælde viser det sig under operationen, at det er nødvendigt at anlægge en permanent kolostomi, enten fordi svulsten har bredt sig længere ned mod lukkemusklen end forudset, eller fordi den planlagte sammensyning af tarmenderne viser sig teknisk umulig.

Efter operationen

Efter operationen kommer du først nogle timer på opvågningsstuen til observation, og derefter bliver du kørt tilbage til sengeafsnit 227, gruppe 7. Efter operationen vil du formentlig have:

Kateter i blæren: Nogle patienter får kateteret lagt gennem maveskindet direkte ind i blæren, andre ind via urinrøret. Formålet er at holde blæren tom for urin under operationen og at lette vandladningen lige efter operationen. Kateteret fjernes oftest efter 3-4 dage.
Dræn: Et plastikrør, som ligger ind i bughulen og bortleder blod og vævsvæske. Det bliver oftest fjernet i løbet af få dage.
Ilt: Efter operationen får du i de første 3 døgn ilt på næse-kateter når du ligger i sengen.
Drop: Via en kanyle i en åre i armen giver vi ekstra væske, indtil tarmen igen fungerer normalt, og du selv kan drikke tilstrækkeligt. Evt. lægges et plastikrør direkte ind i en større blodåre på halsen eller ved kravebenet.
Epiduralkateter: Se nedenfor.

Det normale forløb efter operationen

Kost: Hvis du har fået en stomi, må du spise normal kost allerede på operationsdagen. Hvis du ikke har fået stomi, må du kun få flydende kost indtil tarmen er gået i gang, for at belastningen på sammensyningen af tarmen bliver mindst mulig. Vi opfordrer dig til at drikke 4 proteindrikke dagligt, da protein stimulerer helingen af såret og sammensyningen samt bidrager til, at du hurtigere kommer til kræfter. Hurtigt i gang: Allerede sidst på selve operationsdagen vil du blive opfordret til fysisk aktivitet – hjulpet af plejepersonalet – for at nedsætte risikoen for komplikationer.
Tarmfunktion: De første 1-2 dage efter operationen kan maven føles spændt på grund af luft, men så snart der er gået luft fra tarmen føles det bedre. Den første afføring plejer at komme 2-3 dage efter operationen, men i den første tid – også efter udskrivelsen – er afføringen ofte vekslende og uregelmæssig. En smule blod er betydningsløst.
Såret: Trådene fjernes oftest 10 dage efter operationen – enten ved ambulant besøg eller hos din egen læge.

Smertefri

Gennem epiduralkateteret i ryggen får du morfin og lokal-bedøvelse i små doser, og normalt tager det hovedparten af smerterne. Denne effektive smertebehandling betyder, at du hurtigt kan komme ud af sengen og gå rundt, hvilket nedsætter risikoen for de komplikationer, man kan se efter større operationer, som for eksempel lungebetændelse og blodpropper. Desuden forkorter det rekonvalescensperioden. Hvis du imod forventning alligevel har smerter, supplerer vi med tabletter.
I sjældne tilfælde kan den epidurale smertebehandling give bivirkninger. Du må endelig tale med en sygeplejerske, hvis du oplever:

  • Føleforstyrrelser eller nedsat kraft i benene.
  • Fornemmelse af at det er tungt at trække vejret.
  • Svimmelhed eller utilpashed når du skal ud af sengen.
  • Problemer med at lade vandet efter vi har fjernet urinkateteret.
  • Generende kløe.

Vi fjerner som hovedregel epiduralkateteret 2 døgn efter operationen. Hvis du herefter har lidt smerter klares det med tabletter.

Eventuelle komplikationer

Efter en endetarmsoperation kan der hos en fjerdedel opstå mindre komplikationer – oftest lungebetændelse eller betændelse i såret, som dog blot betyder en forlængelse af forløbet. Nogle ganske få kan få årebetændelse i benet eller blodprop i hjertet eller lungen.

Efter en operation, hvor vi har syet tarmenderne sammen, er der trods alle gode hensigter en risiko på omkring 10% for, at sammensyningen efter nogle dage bliver utæt på grund af dårlig heling. Denne komplikation er alvorlig, fordi der så kan dannes en byld omkring sammensyningen eller bughindebetændelse. Hvis der ikke er anlagt en beskyttende stomi ved operationen kan det blive nødvendigt at operere igen med anlæggelse af en midlertidig stomi og indlæggelse af et plastikdræn til at lede betændelsen ud. Stomien kan oftest senere fjernes ved en operation, når utætheden har lukket sig.

Hvis en patient, der har fået anlagt en midlertidig beskyttende stomi, får utæthed af sammensyningen og en byld, kan den oftest suges ud, uden at en ny operation er nødvendig.

Hos ældre mænd med lette vandladningsgener inden operationen, kan der efter operationen opstå vandladningsproblemer, som kan medføre behov for kateterbehandling i en periode – og evt. senere en blærehalskirteloperation.

Operation for endetarmskræft kan hos nogle give problemer med seksuallivet. For mænds vedkommende kan der være tale om forbigående eller vedvarende impotens og manglende sædudtømning. Hos kvinder kan der forekomme smerter ved samleje og nedsat fugtighed i skeden.

Stomi

En stomi er ikke så stort et problem, som mange umiddelbart tror. En stomi er ikke en sygdom – det er faktisk blot en anden måde at gå på toilettet ! Stomien forhindrer hverken deltagelse i sport og socialt samvær eller et normalt seksualliv.

En midlertidig stomi anlægges for at beskytte sammensyningen af endetarmen. I sådanne tilfælde er der tale om en ileostomi, dvs. at den nederste ende af tyndtarmen er lagt ud som en åbning gennem bugvæggen foran på maven – oftest i højre side.

Stomiposerne er lavet af plast, som med en klæbeflade fæstes omkring stomien. En stomipose fylder meget lidt og kvaliteten er i de senere år blevet så god, at gener i form af luft eller utæthed er sjældne. Stort set alle poser indeholder et kulfilter, som tager luften. De nye poser har en stof-lignende overtræk, hvilket er en fordel, fordi posen ”knitrer” mindre.
For at dække alle behov og ønsker findes stomiposer i forskellige størrelser og udformninger.

Grundlæggende kan de deles i to typer:

  • 1-dels-bandagen, hvor pose og klæbeflade er i ét.
  • 2-dels-bandagen, der består af en klæbeplade, og en pose som så samles via en koblingsdel.

Det er helt individuelt hvilken af de to muligheder, man føler sig bedst tilpas med. Nogle vælger at skifte mellem 1-dels og 2-dels poser, afhængig af hvad de foretager sig.
Så længe du er indlagt udleveres stomiposerne på afdelingen. Efter udskrivelsen udleveres poserne gratis fra Stomiambulatoriet når der er tale om en midlertidig stomi.

Sådan skifter du stomipose og plejer huden

Efter operationen vil plejepersonalet vise dig, hvilke forskellige typer stomiposer der findes. Det er vigtigt, at du sammen finder lige den type, der passer dig og din hud. Plejepersonalet lærer dig også, hvordan du skifter pose og plejer huden rundt om stomien.

I begyndelsen kan huden have en let rødme under klæbefladen. Det fortager sig, når huden har vænnet sig til posen. Stomien vil efterhånden blive mindre. Det er vigtigt, at hullet i stomiposen altid passer præcis til størrelsen på stomien, fordi afføring kan irritere huden.

Før du skifter pose, skal du have følgende klar:

  • Lunkent vand, vat, blødt, toiletpapir eller eller andet blødt materiale, en plastikaffaldspose og selve stomiposen klippet til, så den passer nøjagtigt til størrelsen på din stomi.
  • Posen eller pladen løsnes forsigtigt. Start med den øverste kant og hold igen på huden. Brug evt. fugtet vat til at løsne med.
  • Læg den brugte stomipose i plastikaffaldsposen.
  • Evt. afføring tørres forsigtigt af med fugtigt vat. De små runde vatrondeller, kvinder bruger til atf fjerne øjen-makeup egner sig glimrende til at vaske stomien og huden rundt om. Stomien kan bløde lidt ved berøring. Det betyder ingenting.
  • Brug helst ikke sæbe på huden rundt om stomien. Det tørrer huden ud.
  • Læg de brugte vatstykker i affaldsposen. Pres luften ud af den og luk den med en knude.
  • Dup huden rundt om stomien helt tør medblødt papir. Der kan komme svamp, hvis huden er fugtig under stomiposens klæber. Brug ikke en hårtørrer, da huden så kan sprække.
  • Hold stomiposens klæbeflade lidt mellembegge hænder, så den får hudtemperatur. Fjern det beskyttende papir og begynd at klæbe posen/pladen på. Start under stomien og pas på, at posen klæber helt til uden folder. Hvis der er folder i klæbedelen kan der sive afføring ud.
  • Tryk forsigtigt klæberen helt til hele vejen rundt og læg til sidst hånden over den nye pose eller plade. Håndvarmen øger klæbeevnen.
  • Vask hænderne og smid affaldsposen med den brugte stomipose og vat ud i en almindelig affaldspose. En brugt stomipose må endelig ikke smides i toilettet – så stopper det til.

Hvis der er noget du er i tvivl om, kan du altid ringe til Stomiambulatoriet, Hvidovre Hospital, tlf. 3862 3621, mellem kl. 08.30 og 09.00 på alle hverdage.

Udskrivelse

Udskrivelsen sker som regel omkring en uge efter operationen, afhængig af din tilstand og de hjemlige forhold. Hvis du har fået stomi bliver du under alle omstændigheder først udskrevet, når du er fortrolig med at skifte pose og pleje huden omkring stomien. Hvis der er behov for hjælp i hjemmet vil dette være bestilt inden udskrivelsen.

Du vil ved udskrivelsen få en tid til opfølgning i vores ambulatoriet.

Efter udskrivelsen

Du kan spise almindelig mad, men de første uger er det en god ide med et tilskud af kostfibre (f.eks. Husk, som fås i håndkøb på apoteket, og i supermarkeder). Det er velegnet til at regulere afføringen, der ofte er lidt uregelmæssig de første måneder efter operationen. Husk at drikke rigelig væske.

De første 2 uger efter operationen må du ikke løfte mere end 5-8 kg (en fyldt bærepose) i hver arm. Du må gerne cykle, svømme og løbe, men anstrengende sport bør vente 4 uger.

Ambulant kontrol

Ved første kontrol i ambulatoriet vil du få resultatet af undersøgelsen af det fjernede væv. Hvis undersøgelsen viser at svulsten har øget evne til at kunne sprede sig, vil du blive tilbudt efterbehandling med kemoterapi på Rigshospitalet eller Herlev Hospital, afhængig af din bopæl.

En svulst i endetarmen er hos nogle patienter ledsaget af en eller flere små polypper højere oppe i tyktarmen, og disse polypper kan være forstadier til kræft og bør derfor fjernes. Vi anbefaler derfor som hovedregel en ambulant kikkertundersøgelse af hele tyktarmen via stomien (koloskopi) 3 måneder efter udskrivelsen, hvor evt. polypper samtidig bliver fjernet.

Udover den planlagte kontrol er du velkommen til at kontakte vort ambulatorium (tlf. 3862 2237 ml. kl. 9-13) eller Stomiambulatoriet (tlf. 3862 3621), hvis du har spørgsmål eller problemer.
Du må endelig ringe, hvis det bløder fra tarmen, hvis afføringsmønstret ændrer sig, eller der opstår mavesmerter.
Hvis der er gået mere end 3 måneder efter at din kontrol er endeligt afsluttet, beder vi dig dog først henvende dig til din egen læge, der så evt. kan henvise dig til ambulatoriet.

Koordinerende sygeplejersker

Da kræftbehandling involverer mange afdelinger og personalegrupper, har vi ansat sygeplejersker udelukkende til at sikre at forløbene fungerer efter hensigten og uden unødigt tidstab. Skulle du have mistanke om at noget ikke fungerer, eller føler du dig tabt i systemet, er du altid velkommen til at kontakte sygeplejerskerne på telefonnr. 5123 0241 eller 2464 0644.

Mere information

Du kan finde yderligere information om endetarmskræft på internettet, f.eks. på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside – www.cancer.dk – som også har mange links til danske og internationale hjemmesider

https://www.hvidovrehospital.dk/
Scan koden med din mobil og læs mere om afdelingen.
Redaktør