Komplekst regionalt smertesyndrom hos børn

Information om komplekst regionalt smertesyndrom hos børn (CRPS).

Denne pjece beskriver tilstanden Komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS).

På dansk hedder sygdommen komplekst regionalt smertesyndrom og forkortes ”CRPS”. Det kommer fra engelsk, hvor navnet er Complex Regional Pain Syndrom. Tidligere var betegnelsen for sygdommen refleksdystrofi,og begge navne for sygdommen benyttes stadig.

Hvad er CRPS?

Komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS) er forekomst af kraftig smerte i en arm eller et ben. Smerten er ude af proportion med den hændelse eller de skader, barnet har været udsat for. Smerten er langvarig og vanskelig at behandle.

Smerten er ofte ledsaget af et eller flere tegn på et dårligt fungerende nervesystem. Det kan vise sig ved blålig misfarvning, bleghed, svedtendens og abnorm følsomhed af det område, som er ramt.

Selvom CRPS først blev rapporteret i 1864, var det ikke før 1971, at CRPS blev beskrevet hos et barn. Siden den første rapport fra børnelæger er CRPS i stigende grad anerkendt som årsag til smerter hos børn.

Nervesystemet

Nervesystemet udgøres af hjernen, rygmarven og et utal af nerver, som fordeler sig overalt i kroppen. I huden ender nerverne som følenerver. En del af nervesystemet kalder vi det autonome nervesystem. Det fungerer uafhængigt af vores vilje. Det er f.eks. bestemmende for, om blodkarrene er udvidede eller sammentrukne, og om vi sveder.

Hele nervesystemet arbejder sammen, så når der sker aktivitet i et område, vil det også påvirke andre områder. Hjernen varetager samtidig den funktion at bearbejde vores følelser, humør og tanker.

Ved akut smerte

Normalt vil der ske følgende, hvis en skade opstår: Nervefølere lokalt i området bliver påvirket og sender smertesignaler op til hjernen igennem nervesystemet, så vi bliver alarmeret. Signaler vil hurtigt gå den anden vej til musklerne, så vi kan passe på os selv og trække hånden væk, hvis vi fx har brændt os.

På vejen til og fra hjernen kan nervesystemet skrue op og ned for smerten - smertefølelsen kan blive forstørret, hvis der er behov for, at vi skal forstå problemet hurtigt, og smertefølelsen kan blive dæmpet, så vi kan klare os videre på trods af skaden og smerten. Via det autonome nervesystem sættes der gang i helingsprocesser i det skadede område, hvilket kan ses som lokal rødme, varme, hævelse og senere dannelse af arvæv. Normalt vil disse processer aftage relativt kort tid efter skaden.

Udvikling af CRPS

Af ukendte grunde overreagerer nervesystemet i nogle tilfælde på skader. Vævet heler fint op, men nervesystemet påvirkes, så nogle af symptomerne varer længere og bliver mere intense end det, der normalt vil kunne forventes efter en skade af den karakter.

I nervesystemet opstår der forstyrrelser, således at hjernen bliver forvirret og opfatter normale impulser fra arm eller ben som smertegivende.

Billedet viser forskellen på en med blålig misfarvning og et uden.
Misfarvning af fod.
Foto: Privat

De mange smertesignaler over lang tid samt ”forkerte smertesignaler” kan gøre, at hjernen bliver overfølsom over for smerte og reagerer mere voldsomt på signalerne.

På den måde skal der efterhånden mindre til at udløse smerter. Smerterne kan brede sig til et større område end skadesområdet og vare i længere tid. Effekten af smertestillende medicin kan være dårligere.

Det kan også medføre, at smerter andre steder i kroppen føles kraftigere, fordi nervesystemet generelt er blevet mere følsomt. I det autonome nervesystem udvikles ofte ubalancer, så eksempelvis rødme, varme, blålig misfarvning eller kulde er til stede i længere tid end forventet. Smerterne kan blive så voldsomme, at selv let berøring udløser ulidelige smerte.

Påvirkninger ved CRPS

Smerter og nedsat bevægelse gør, at man beskytter legemsdelen, bruger kroppen anderledes eller bevæger sig mindre. Dette vil være et signal til det autonome nervesystem om at mindske blodcirkulationen og dermed ilten til området. Man er så at sige kommet ind i en ond cirkel.

Smertefølerne i det ramte område vil irriteres yderligere, så smerterne og andre symptomer forværres. Da smerterne både påvirkes af for lidt og for megen aktivitet, kan de variere meget i styrke. Det er vigtigt at huske på, at forøgede smerter ikke er udtryk for en ny skade i området. Smerten er ikke længere udløst af den oprindelige skade, men i stedet forårsaget af en forstyrrelse i nervesystemet.

Tanker og følelser spiller en rolle ved udvikling af CRPS. Man ved ikke hvorledes denne påvirkning foregår. Psyken (angst, stress, glæde, tryghed, følelse af kontrol) kan formentlig være en medvirkende faktor til udløsning og fastholdelse af CRPS. Formentlig er arvelighed også involveret.

Behandling af CRPS

Behandlingen er individuel og helt afhængig af symptomerne. Den omfatter primært fysioterapi og ergoterapi samt psykologisk støtte.

Behandlingen støtter barnet i at generhverve sine tabte færdigheder og genoptage sit almindelige hverdagsliv gennem målrettede øvelser og aktiviteter.

Der suppleres i specielle tilfælde med et nervekateter til smertebehandling. Den lokalbedøvende medicin, som gives i kateteret, gør, at barnet aktivt kan genoptræne den ekstremitet, der er ramt af sygdommen.

For et barn med CRPS er det meget vigtigt at være aktiv og bevæge sig så normalt som muligt for at øge blodcirkulationen, bevare bevægelighed og styrke samt deltage i dagligdags aktiviteter. Da det samtidig er vigtigt ikke at provokere smerterne, må der findes en balance, hvor barnet er aktivt, og uhensigtsmæssig brug af kroppen samtidig undgås.

Hvordan går det på lang sigt?

På trods af at sygdommen er langvarig, går det rigtig godt for langt de fleste børn. Smerterne og de andre symptomer forsvinder oftest helt, men kan hos nogle vare ved i større eller mindre grad. Der er en lille risiko for at smerterne kan komme tilbage senere i livet

Redaktør