Jordbærmærke (hæmangiomer) – en karsygdom hos spædbørn

Jordbærmærker er en karsygdom, der rammer omtrent hvert 10. spædbarn.

Hvad er et jordbærmærke?

Et jordbærmærke kaldes også for et hæmangiom. Det er en form for karsygdom, der rammer spædbørn. Der er tale om en godartet knude, der udgår fra cellerne i de små blodkar.

Omtrent hver 10. nyfødte barn har et jordbærmærke. Piger rammes noget oftere end drenge. Jordbærmærke ses oftere hos børn, der er født for tidligt, og hos tvillinge- og trillingebørn.

De fleste jordbærmærker hos børn giver ingen problemer. Undtagelsesvis kan et jordbærmærke på grund af dets placering skabe problemer specielt ved kropsåbninger, som f.eks. øjne eller kønsorganer.

Hvordan ser et jordbærmærke ud?

Jordbærmærket vil i nogle tilfælde allerede kunne ses ved fødslen, men vokser som regel i løbet af de første leveuger. Omkring 60 procent af jordbærmærkerne ses i hoved- og halsområdet, men kan også ses andre steder på kroppen.

Et jordbærmærke begynder som en lille rød plet i hudens overflade og vokser derefter hurtigt det første halve leveår – de vokser typisk mest i de første få leveuger og 90% af vækstpotentialet er typisk sket indenfor de første 3 levemåneder. Jordbærmærke vil gradvist blive mørkerødt og vokse i tykkelse og bredde. Huden under og omkring jordbærmærket kan også blive mere blåfarvet.

I nogle tilfælde kan hæmangiomet vokse så hurtigt, at der kan gå hul på det. Det sker især, når jordbærmærket er placeret ved kropsåbninger.

Jordbærmærket vokser som regel til barnet er 4-6 måneder, og i enkelte tilfælde til barnet er 1 år. Herefter stopper væksten og de efterfølgende år bliver området mere og mere lyst og fladt. Det kan tage alt fra 2 år til 10 år, før jordbærmærket er væk. Man regner med, at jordbærmærket er forsvundet hos 50 % af børnene ved 5 år, 70 % af børnene ved 7 år og 90 % af børnene ved 9-årsalderen.

Hvad er årsagen til jordbærmærker?

Årsagen til, at nogle børn får jordbærmærker, er ukendt. Jordbærmærker er ikke arvelige.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Overfladiske jordbærmærker diagnosticeres ved deres karakteristiske udseende og sygehistorien – i tvivlstilfælde vil der blive foretaget en ultralydsscanning. Der laves desuden ultralydsscanning af leveren, hvis barnet har mere end 5 jordbærmærker.

Behandling af jordbærmærker

De fleste af jordbærmærkerne behøver ingen behandling. Hvis et jordbærmærke er placeret, så det kan komme til at påvirke vigtige funktioner f.eks. sanserne (øjne, ører, mund, næse), vil man anbefale og tilbyde medicinsk behandling. Børn med meget store jordbærmærker eller jordbærmærker med stor risiko for udvikling af sår eller blødning, vil man også anbefale og tilbyde behandling med henblik på at få jordbærmærket til at aftage i størrelse.

Beta-blokkere

Jordbærmærker behandles med beta-blokkere (Propranolol).

Propranolol bremser jordbærmærkets vækst og får jordbærmærket til at skrumpe hurtigere. Behandlingen skal normalt fortsætte til omkring 1-årsalderen.

Propranolol gives enten som mixtur eller piller, der kan opløses i fx vand, modermælk eller modermælkserstatning, og gives i munden med en lille sprøjte. Der optræder sjældent bivirkninger, men få oplever natteuro og yderst sjældent lavt blodtryk og puls eller lavt blodsukker.

Kontakt under behandling

Under hele behandlingen vil I blive kontrolleret i Børne- og Ungeambulatoriet, hvor vi vurderer effekten af behandlingen. Vi hjælper jer med at være opmærksomme på eventuelle bivirkninger.

Hvis jordbærmærket vokser meget, bløder eller der dannes sår, mens jeres barn følges hos os, kan I kontakte Børne- og Ungeambulatoriet.  

Efterforløb

Når jordbærmærket er forsvundet, vil der som regel være et lysere hudområde, hvor huden kan være let rynket.

Redaktør