Instruktion efter brud i skulderen

Ved brud i skulderen bruges en armslynge til at aflaste skulderen.

Placer armslyngen korrekt, se træningsøvelser og hvilestillinger.

Du bliver indkaldt til kontrol efter cirka to uger med henblik på det videre forløb.

Sådan sættes armslyngen korrekt

  • Start med at sætte slyngen rundt om albuen på den skadede arm
  • Før herefter slyngen ind under den skadede arm
  • Før slyngen bag om ryggen og frem over den raske skulder
  • Sæt til sidst hånden i slyngen.
Billedet viser armslyngen over skulderen og monteret to steder på armen.
Korrekt placering af armslyngen.

Hvordan bruger jeg armslyngen?

En armslynge bruges til at aflaste skulderen. Du må bruge armslyngen både dag og nat.

Vi anbefaler, at du tager armen ud af slyngen flere gange dagligt, strækker albuen så meget som muligt og hjælper den på plads igen. Det ændrer armens stilling, kan nedsætte smerter og forebygge, at albueleddet bliver stift. Du må gerne tage slyngen af om natten for at få ro i skulderen, ligesom du skal tage den af ved træning. 

Husk!

  • Når du tager tøj på: Brug den brækkede/skadede arm først
  • Når du tager tøj af: Brug den brækkede/skadede arm til sidst.

Det er en fordel at bruge tøj, der kan knappes.

Øvelser

Øvelse 1 - Træk skulderbladene sammen

Øvelse 1 - Træk skulderbladene sammen
Træk skulderbladene sammen
  • Stå eller sid med ret ryg og sænkede skuldre
  • Træk skulderbladene sammen og hold 5-10 sekunder
  • Slap af igen.

Øvelsen er med til at have fokus på din holdning.

 

Øvelse 2 - Knyt og stræk hånden

Øvelse 2 - Knyt og stræk hånden  Sid med ret ryg og sænkede skuldre. Skift mellem at knytte hånden og strække fingrene.  Udfør helst øvelsen en gang i timen.
Knyt og stræk hånden
  • Sid med ret ryg og sænkede skuldre
  • Skift mellem at knytte hånden og strække fingrene.

Udfør helst øvelsen en gang i timen.

Øvelse 3 - Bøj og stræk albue

Øvelse 3 - Bøj og stræk albue
Bøj og stræk albue
  • Stå eller sid med ret ryg og sænkede skuldre
  • Hold skulderen i ro
  • Bøj og stræk albuen så meget du kan.

Hvilestillinger

Hvilestillinger når du sidder eller ligger
Hvilestillinger når du sidder eller ligger

Hvis du har smerter i armen, når du sidder eller ligger, er det en god ide at lægge en pude eller et tæppe under armen eller skulderen.

Prøv dig frem og find ud af, hvilken eller hvilke hvilestillinger, der fungerer bedst for dig. Brug billederne som inspiration.

Redaktør