Hvad sker der, når døden nærmer sig?

Information om hvad der sker, når døden nærmer sig.

Når døden nærmer sig, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål både hos den døende og de pårørende. Hvad kan man forvente i den sidste fase? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forstående? Og hvad kan man gøre for, at den sidste tid bliver bedst mulig?

Det kan være vanskeligt at forudsige, hvor lang tid der er tilbage. Den sidste tid kaldes den terminale fase og kendetegnes ved at personen er uafvendelig døende.

Når man er døende, sker der nogle psykiske og fysiske forandringer i større eller mindre grad.

Dage til uger før døden indtræder, kan den døende opleve:

  • Smerter.
  • Øget træthed.
  • At spise og drikke sparsomt.

Timer til dage før døden indtræder, kan I hos den døende opleve:

  • Svækket bevidsthed.
  • Ændret vejrtrækning.
  • Kølige arme og ben.

Alle symptomer er ikke nødvendigvis til stede samtidig.

Symptomer og lindring

Træthed

I den sidste levetid svækkes kroppen og den syge oplever tiltagende træthed og udmattelse. Derfor har de fleste behov for mere hvile og søvn end tidligere. Da sengen bliver det centrale opholdssted, er det vigtigt med gode hvilestillinger og en trykaflastende madras til forebyggelse af tryksår.

Manglende lyst til mad og drikke

”Man dør ikke, fordi man holder op med at spise, man holder op med at spise, fordi man skal dø.” - Sokrates

Det er en naturlig proces, at appetitten er minimal og gradvist forsvinder hos den døende. Derfor kan mundtørhed være et generende symptom, som kan medføre synkebesvær og problemer med tale. Det er derfor vigtigt at bruge læbepomade og fugte munden hyppigt.

Smerter

Døende patienter kan have smerter. Vi smertebehandler for at lindre smerten hos den døende og aldrig for at afslutte patientens liv.

Smerter behøves ikke kun at være fysiske, men kan også vise sig som psykiske-, sociale-, åndelige og eksistentielle smerter.

Bevidsthedsændring

Nogle døende kan have vrangforestillinger, virke forvirrede og være urolige. Dette er almindeligt og kan behandles med medicin. Den døende vil gradvist blive mere bevidsthedssvækket for til sidst måske kun at reagere svagt på tale eller berøring. Selvom sanserne kan være svækket, er høre- og følesansen bevaret til det sidste. Vær derfor opmærksom på at tale med den døende og ikke om den døende.

Forandringer i vejrtrækningen

Når døden er nært forstående, ændrer åndedrættet sig. Vejrtrækningen bliver ofte uregelmæssig med lange pauser imellem, det kaldes apnøperioder. Rallende vejrtrækning opstår hos den bevidsthedssvækkede, fordi spyt ophobes i svælget. Dette opleves ikke generende hos den døende.

Spørgsmål

Personalet står altid til rådighed for spørgsmål og/eller samtale.

Redaktør