Hørescreening af dit nyfødte barn

Information om hørescreening.

Alle forældre får tilbudt en høreundersøgelse af deres nyfødte barn. Her kan du læse mere om, hvordan høreundersøgelsen foregår.

Høreundersøgelse af dit nyfødte barn

Høreundersøgelsen varer kun et øjeblik. Den foretages, mens barnet sover og er ikke ubehagelig for barnet. Der er ikke behov for nogen former for bedøvelse eller beroligende medicin. Du er til stede hele tiden og får svar med det samme.

Hvorfor skal hørelsen undersøges

Det er bedst for barnets udvikling, at en eventuel hørenedsættelse opdages tidligt, helst før barnet er tre måneder. Det er derfor vigtigt, at alle nyfødte undersøges, så er der større chance for, at barnet får en helt normal opvækst. Barnet bruger nemlig hørelsen til at høre omverdenens lyde, udvikle sit sprog og evnen til at kommunikere.

Et til to børn ud af 1.000 bliver født med en hørenedsættelse.

I de fleste tilfælde er der ikke andre i familien, der har hørenedsættelse. Små børn reagerer på ting, som voksne ikke altid er bevidst om. Af den grund kan man ikke vide, om barnet reagerer på lyd eller ændringer i f.eks. lys og lufttryk. Det er derfor svært at opdage, at et lille barn har en hørenedsættelse.

Hvad fortæller resultatet

Hvis der måles et ekko, som reaktion på den lyd, der sendes ind i øret, fungerer øret. Dit barn har derfor med al sandsynlighed ikke en hørenedsættelse. Alligevel er det vigtigt, at du også fremover er opmærksom på, om dit barn hører godt.

Hvis der ikke kan måles et ekko, som reaktion på den lyd, der sendes ind i øret, har du i de fleste tilfælde ingen grund til bekymring. Oftest skyldes det forsterfedt i øregangen, baggrundsstøj, uro eller måleusikkerhed. Dette sker for op til 10 % af alle børn og betyder derfor ikke nødvendigvis, at dit barn har en hørenedsættelse. I sådanne tilfælde vil barnet blive indkaldt til en ny høreundersøgelse, som kontrol.

Redaktør