Hjertesvigt - ophobning af væske

Ved hjertesvigt (hjerteinsufficiens) ophobes væske i kroppen, fordi hjertet har svært ved at pumpe væsken rundt.

Kort om ophobning af væske ved hjertesvigt

Når dit hjerte pumper for nedsat kraft, kan der ophobe sig væske i lungerne, som gør, at du bliver forpustet og kan have svært ved at ligge helt ned i sengen. Du kan også få hævede ben og en mave, der svulmer op.

Ophobning af væske kan behandles med vanddrivende medicin og nogle gange også ved at regulere, hvor meget væske du drikker.

På hospitalet

Du får vanddrivende medicin

For at mindske mængden af væske i din krop, får du vanddrivende medicin. Du får enten medicinen som tabletter eller direkte i blodåren via et drop.

Du får taget blodprøver

Vi tager blodprøver jævnligt for at holde øje med saltbalancen i din krop og for at sikre, at dine nyrer ikke tager skade af den vanddrivende medicin.

Du skal vejes hver dag

Når du er i behandling for ophobning af væske, skal du vejes hver dag, før du spiser morgenmad. På den måde kan vi holde øje med, hvor meget du taber dig, eller om du tager på. Du kan selv veje dig, eller vi kan hjælpe dig med det. Du skal notere vægten i det skema, der er bagerst i denne information. Du kan også bruge skemaet, når du kommer hjem, og tage det med til dit næste besøg hos os.

Du skal eventuelt følge en væskeplan

Vi beder dig eventuelt om at følge en plan for, hvor meget væske du må drikke for at belaste dit hjerte mindst muligt. Ofte må du drikke op til 1 ½ - 2 liter væske i døgnet. Vi fortæller, hvad der gælder for dig.

Når du kommer hjem

Du skal veje dig

Når du kommer hjem, skal du veje dig, så du kan holde øje med, om du ophober væske i kroppen. Du skal veje dig hver dag frem til første kontrol. Derefter skal du veje dig 3 gange om ugen.

Du skal veje dig på samme tidspunkt hver gang, inden du spiser morgenmad. Du skal veje dig på den samme vægt hver gang og gerne nøgen eller med det samme tøj på. Det gør det nemmere at sammenligne din vægt fra gang til gang. Du skal notere din vægt ned hver gang.

Kontakt os, hvis du tager på eller får åndenød, når du ligger

Hvis din vægt stiger med 2-3 kg på en uge, eller hvis du får åndenød, når du ligger fladt i sengen, skal du kontakte os, så vi eventuelt kan justere din vanddrivende medicin. Se kontaktinformation nedenfor. 

Medbring vægtnotater på hospitalet

Du skal medbringe dine noter med din vægt, når du møder til aftaler hos os, så vi kan justere din medicin.

Få mere viden

www.amagerhospital.dk/patientguiden og www.hvidovrehospital.dk/patientguiden kan du og dine pårørende få viden om dine rettigheder og få gode råd og redskaber, der hjælper dig i dit forløb.

Vægtskema

Navn:
Din normale vægt:
Dit maksimale væskeindtag per dag:

Vægtskema
DatoVægtDatoVægt
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    
    

Huskeliste

Vær opmærksom på følgende symptomer:
 
 
 
 
Du skal også være opmærksom på følgende:
 
 
 
 
Spørgsmål til Hjertesvigtsklinikken:
 
 
 
 
Redaktør