Handsken lægger et let pres på hele hånden og det medvirker til at mindske hævelsen. Du vil få lettere ved at bruge din hånd, når hævelsen falder.
Overfølsomhed overfor nylon eller lycra
Hvis du er overfølsom over for nylon eller lycra, kan du ikke benytte handsken. Giv besked til ergoterapeuten, som så kan give dig en bandage.
Sådan får du handsken på
Din hånd skal være ren og tør. Træk handsken på med syningerne udad. Du kan evt. bruge talkum på hånden, for at få handsken til at glide lettere.
Hvornår og hvor længe skal du bruge handsken?
Ergoterapeuten vurderer, hvordan du skal bruge handsken og hvornår du ikke længere har gavn af den. Der er stor forskel på, hvordan handsken skal bruges – det afhænger af dine symptomer.
Du skal bruge handsken:
☐ Hele døgnet.
☐ Om natten.
☐ I dagtimerne.
☐ __________________
Hvad må du, når du har handsken på?
Ergoterapeuten vil vejlede dig i, hvordan du klarer dagligdagen med handsken på. Du vil også blive instrueret i øvelser, der kan udføres samtidig med, at du bruger handsken.
Hvornår må du tage handsken af?
Du må tage handsken af, når du vasker hænder, og når du arbejder med beskidte og våde ting. Du må helst ikke have handsken af i mere end 10 minutter ad gangen.
Hvordan holder du handsken ren?
Handsken kan vaskes i vaskemaskine ved 30 grader, brug evt. en vaskepose. Handsken skal lufttørre, og den skal være helt tør, inden du tager den på igen
Kontakt Fysio- og Ergoterapien hvis:
- Handsken går i stykker, så du hurtigst muligt kan få en ny.
- Hånden sveder meget og kommer til at lugte.
- Du får små røde knopper, der klør, også kaldet varmeknopper.
- Handsken klemmer, så der kommer røde mærker på hånden.
- Du får smerter eller kramper i hånden.