Gå til hovedindhold

Graviditetsbetinget diabetes

Information om graviditetsbetinget diabetes.

Når du får konstateret graviditetsbetinget diabetes, er behandlingen i første omgang sund kost og motion. Pjecen her vil hjælpe dig med at holde blodsukkeret stabilt.

Overordnede råd

  • Undgå sukker – især fra sodavand, saft, slik, desserter og kager.
  • Der anbefales et dagligt indtag på ½ l mælk eller syrnet mælkeprodukt fordelt ud på 2-3 gange. Undgå mejeriprodukter om morgenen og sen aften (ost er ok).
  • Fordel dit daglige indtag af frugt ud på 3 portioner i løbet af dagen (se kulhydratliste bagerst i pjecen).
  • Spis max 2,5 dl kogt ris/pasta/ 300g kartoffel eller kartoffelmos til frokost og aftensmad (se kulhydratliste bagerst i pjecen).
  • Vælg fuldkornsvarianter af brød, ris og pasta (gå efter fuldkornsmærket, når du køber ind).
  • Vær opmærksom på mængden af kulhydrat til måltiderne (se anbefalet mængde i kulhydratliste bagerst i pjecen).
  • Hvis du bliver mere sulten i løbet af dagen, kan du frit spise flere grøntsager, kød/pålæg.

Hvor findes kulhydraterne? 

Kulhydrat er det næringsstof, der får dit blodsukker til at stige efter et måltid. Fedt og protein i maden får derimod ikke blodsukkeret til at stige. Kulhydrater findes bl.a. i:

  • Morgenmadsprodukter: Havregryn, rugfras, müsli, cornflakes og lignende
  • Alle typer brød
  • Ris, pasta, lasagneplader (frisk og tørret), kartofler, kartoffelmos, bulgur, couscous
  • Frugt (frisk og tørret), juice, smoothie, marmelade
  • Sukker, honning, sirup, slik, kager, kiks, chips, popcorn
  • Saftevand og sodavand
  • Bælgfrugter: bønner, linser og kikærter
  • Ketchup og dressing
  • Mælk, yoghurt og skyr
  • Fastfood (fx burger, pizza, durum)
  • Rodfrugter

Hvor findes der ikke kulhydrater?

Du finder ingen eller kun små mængder kulhydrat i: Alle typer kød, fjerkræ og fisk inklusiv kød- og fiskepålæg, æg, ost, smør, margarine, olie, mayonnaise.

Du kan derfor med fordel spise mere af dem, hvis du bliver sulten. Det vil ikke få dit blodsukker til at stige.

Mængden af kulhydrater i måltidet

Det er den samlede mængde af kulhydrater i et måltid, der afgør, hvor meget blodsukkeret stiger. Dvs. om du spiser 25 gram kulhydrat eller 50 gram kulhydrat i et måltid.

Hurtige kulhydrater

Fødevarer med hurtige kulhydrater

 

Langsomme kulhydrater

Fødevarer med langsomme kulhydrater

Både fuldkornspasta og almindelig hvid pasta vil påvirke blodsukkeret, men fuldkornspasta vil få blodsukkeret til at stige langsommere, og du vil muligvis også blive hurtigere mæt og dermed spise en mindre portion.

Billedet viser blodsukkeret efter indtagelse af hurtige kulhydrater og langsomme kulhydrater.

Hvordan påvirker kulhydrater mit blodsukker?

En blodsukkermåling før og 1½-2 timer efter dit måltid kan hjælpe dig med at vurdere, om du har behov for at justere kulhydratmængden i dine måltider.

Anbefalede mål for dit blodsukker:

Før et måltid: Max. 5,5 mmol/L
1½ time efter et måltid: Max. 7 mmol/L
Er dit blodsukker højere end 7 mmol/L efter dit måltid, kan du prøve at reducere kulhydraterne i måltiderne.

Motion

Fysisk aktivitet får blodsukkeret til at falde, og er derfor en god måde, hvorpå du selv kan hjælpe blodsukkeret nedad. Desuden vil daglig motion forbedre evnen til at optage sukkeret fra blodbanen, hvilket kan hjælpe med at holde blodsukkeret i niveau hele dagen. Derfor anbefales du minimum 30 minutters fysisk aktivitet hver dag.

Forslag til måltider

Nedenstående kostforslag kan bruges som inspiration og hjælp til kulhydratportioner pr. måltid. Ønsker du variation, kan kulhydratportionerne udskiftes med andre forslag fra listerne bagerst i pjecen. Ud for hvert måltid er der angivet, hvor mange gram kulhydrater, det må indeholde.

Morgen (20g kulhydrat):
1 skive rugbrød (50g)/ ½ grovbolle (35g) med valgfri mængde ost/kødpålæg og 15 nødder

eller

Havregrød af 1dl havregryn (30g) kogt med vand evt. med marmelade uden tilsat sukker eller "Perfect Strø" og 15 nødder

eller

200g skyr, 1 portion frugt og 15 nødder.

Formiddag (10g kulhydrat):
1 skive knækbrød (15g) eller ½ skive rugbrød/grovbrød (25g) med valgfri mængde kød-, fiskepålæg eller ost eller 1 portion frugt.

Frokost (50g kulhydrat):
2 skiver rugbrød/grovbrød (100g) med en valgfri mængde kød-, fiskepålæg, ost eller æg, mayonnaise/remoulade, grøntsager som supplement samt 1 glas mælk (2dl) eller salat af grøntsager samt: kød/fisk/fjerkræ, hytteost eller æg og 2 stk. grovbrød (100g) eller 60g rå fuldkornspasta, -ris, -bulgur, -couscous eller -nudler (ca. 2,5 dl kogt).

Evt. dressing og 1 glas mælk (2 dl).

Eftermiddag (10g kulhydrat):
1 skive knækbrød (15g) eller ½ skive rugbrød/grovbrød (25g) med valgfri mængde kød-, fiskepålæg eller ost eller 1 portion frugt.

Aften (50g kulhydrat):
Valgfri mængde kød, fjerkræ eller fisk (Obs: ingen rovfisk). 4 kartofler (240g) eller 60 g rå fuldkornspasta, -ris, -bulgur eller -couscous (ca. 2,5 dl kogt). Grøntsager hver dag. Olie eller flydende margarine til tilberedning.

Evt. sovs samt 1 glas mælk (2dl).

Sen aften (10g kulhydrat):
1 skive knækbrød (15g) eller ½ skive rugbrød/grovbrød (25g) med valgfri mængde kød-, fiskepålæg eller ost eller 1 portion frugt.

Drikkevarer

Max. ½ l. mælkeprodukt dagligt (inkl. surmælksprodukter).
Max 2-3 kopper kaffe/te.
Vand, danskvand og light saftevand, f.eks. Fun
One/Fun One Stevia kan drikkes frit.

Hvis du er mere sulten

Vælg mere pålæg på brødet, dagens salat/grøntsager, ekstra kød eller fisk.

Mellemmåltider

Finder du andre diabetesvenlige alternativer, skal du blot være opmærksom på kulhydratmængden i det pågældende mellemmåltid.

Kulhydratliste

Hver portion indeholder 10 g kulhydrat

Brød10 g kulhydratHusholdningsmål
Burger bolle20 g½ stk.
Fuldkornsbrød25 g½ skive
Knækbrød, fuldkorn15 g1 skive
Pitabrød, fuldkorn20 g¼ stk.
Rugbrød, groft/fuldkorn25 g½ skive
Rundstykke, groft/fuldkorn20 g⅓ stk.
Chapati/Roti20 g½ stk.
Tortilla/wrap20 g⅓ stk.
Morgenmadsprodukter, mel og gryn10 g kulhydratHusholdningsmål
Boghvedegryn, byggryn og mannagryn15 g 
Branflakes15 g1 dl
Grahamsmel og fuldkornsmel15 g1 ½ spsk.
Havregryn15 g½ dl
Hirseflager, hel hirse 2 spsk./1 spsk.
Havreklid15 g 
Hvedemel, sigtemel15 g1 ½ spsk.
Majsmel og rismel15 g1 ½ spsk.
Majsstivelse (maizena), kartoffelmel10 g1 spsk.
Müsli15 g½ dl
Rasp15 g2 spsk.
Rugfras15 g1 dl
Rugmel, rugkerner15 g2 spsk
Speltkerner, perlespelt 2 spsk
Ymerdrys uden tilsat sukker 2 spsk
Kartofler, ris, pasta og bælgfrugter10 g kulhydratHusholdningsmål
Bulgur, fuldkorn15 g rå¾ dl kogt (40 g)
Kartoffel og sød kartoffel60 g1 mellemstor
Kartoffelmos60 g¾ dl
Kikærter, linser25 g rå1 dl kogt (50 g)
Pasta, fuldkorn og hvide15 g rå¾ dl kogt (40 g)
Ris, fuldkorn og hvide15 g3 spsk kogt (40 g)
Tørrede bønner (hvide, brune, kidney)25 g rå¾ dl kogt (50 g)
Mælk og syrnede mælkeprodukter10 g kulhydratHusholdningsmål
A38, tykmælk, ylette, yoghurt naturel2 dl1 portion
Drikkeyoghurt light2 dl1 glas
Frugtyoghurt uden tilsat sukker2 dl1 portion
Kakaomælk uden tilsat sukker2 dl1 glas
Mælk, uanset fedtprocent2 dl1 glas
Skyr uden tilsat sukker2,5 dl1 stort glas
Frugt10 g kulhydratHusholdningsmål
Abrikoser og svesker, tørret20 g3-4 stk.
Abrikoser, frisk125 g3-4 stk.
Appelsin125 g1 lille
Ananas, frisk og konserves75 g1-2 skiver
Banan50 g½ stk.
Blomme125 g4 stk.
Blåbær/solbær100 g1 ½ / 2 dl
Dadler og figen, tørret15 g1-2 stk.
Fersken, nektarin100 g1 lille
Figen, frisk50 g 
Granatæble, litchiblomme, passionsfrugt75 g 
Jordbær, hindbær, brombær150 g 
Kiwifrugt100 g1-2 stk.
Klementin125 g2 stk.
Mangofrugt75 g

1/3 stk.

Marmelade, sukkersødet20 g1 stor spsk.
Melon (honning, galia)200 g2 tynde skiver
Pære100 g1 stk.
Rosiner15 g1½ spsk.
Vandmelon, cantaloupmelon125 g1 skive
Vindruer75 g12-14 stk.
Æble100 g1 stk.

Udfyld skema 

Du bedes indsende dit udfyldte kostregistrerings- og blodsukkerskema senest dagen før din opfølgende konsultation med diætist. 

Dette gøres på appen MinSP via meddelelser, derefter trykker du på "skriv til os" efterfulgt af "Ny meddelelse". Du skal nu vælge hvad henvendelsen drejer sig om, her kan du blot vælge "råd og vejledning". Du skal derefter vælge "Ernæringsenheden" som modtager. Kostregistrerings- og blodsukkerskemaet kan nu vedhæftes og sendes til din behandler. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden