Du er blevet opereret i tomlens rodled og skal nu i gang med at genoptræne din hånd. Her kan du læse, hvordan du skal bruge din hånd i det daglige, og hvilke øvelser du skal lave. Ergoterapeuten instruerer dig i de forskellige øvelser
Brug hånden i det daglige
Det er vigtigt, at du bruger din hånd i daglige gøremål, så længe du ikke får smerter eller at eventuelle smerter forværres. Det kan tage et halvt til et helt år, før du igen kan bruge din hånd normalt.
Skinne
Vi vurderer sammen med dig, om du skal have en skinne på tommelfingeren. Skinnen kan være med til at støtte tommelfingeren i dine daglige gøremål. Du skal undgå at belaste tommelfingeren,og at du må kun gribe om og løfte lette genstande de første 6 uger efter operationen.
De første 6 uger efter operationen
De første 6 uger må du kun gribe forsigtigt om og løfte lette genstande. Du kan fx bruge din hånd ved påklædning, når du tørrer støv af eller løfter en kop.
6 -12 uger efter operationen
Efter 6 uger må du gradvist øge brugen af din hånd. Du kan eksempelvis bruge hånden til lettere rengøring og til at pille kartofler.
12 uger efter operationen
Efter 12 uger kan tommelfingeren tåle større belastning. Ved større belastning forstås eksempelvis at vaske gulve, vride klude og løfte stegepander og tunge gryder.
Kontakt os hvis:
Det er vigtigt, at du kontakter Ortopædkirurgisk Ambulatorium, 38 62 22 44, hvis du oplever, at:
- Din hånd eller arm hæver voldsomt.
- Smerterne forværres væsentligt.
- Din hånd bliver rød og varm.
Går du for længe uden at reagere, kan det komplicere dit forløb.
Genoptræning
Det er naturligt, at du ikke kan bevæge din hånd, som før du blev opereret. Det er derfor vigtigt, at du træner. Bevægeligheden vil gradvis blive bedre ved træning og ved almindelig brug af hånden.
Jo bedre bevægelighed du får, jo nemmere får du ved at udføre dine daglige gøremål. Du kan følge udviklingen i genoptræningen ved at sammenligne med din raske tommelfinger.
Smerter
Du kan forvente, at du får nogen smerter under træningen, og når du bruger hånden til dine daglige gøremål.
Ar-massage
Du skal massere dit ar med uparfumeret creme. Massagen er med til at blødgøre arret, så det bliver pænere. Hvis dit ar sidder fast, skal du trække i arret (uden creme) for at få det løsnet.
Opvarmning
Inden du går i gang med øvelserne i træningsprogrammet, er det en god idé at varme op for at blødgøre vævet.
Sæt hånden i en spand med max. 40° varmt vand. Hold skulderen afslappet og bevæg fingre og håndled i vandet, i ca. 10 minutter.
Hvis din hånd er hævet, skal du ikke varme op, men i stedet lave pumpeøvelser, som ergoterapeuten vil instruere dig i.
Træningsprogram
Lav øvelserne 3-4 gange dagligt. Gentag hver øvelse 10-15 gange under hver træning.
Udfør øvelserne i et langsomt tempo, så du ikke overbelaster hånden.
Når du laver øvelserne, skal du bevæge hånden fra yderstilling til yderstilling. Hold yderstillingerne i ca. 5 sekunder.
Øvelse 1