Galdeblærepolypper

Information om 5-årigt kontrolforløb af galdeblærepolypper.

Når du har fået konstateret galdeblærepolypper tilbyder vi dig kontrolforløb i 5 år.

Symptomer ved galdeblærepolypper

Langt de fleste galdeblærepolypper opdages tilfældigt ved en scanning. De fleste patienter har ingen symptomer, men der kan være symptomer i form af smerter øverst i maven, eventuelt sure opstød og halsbrand. Kvalme og opkastninger kan forekomme.

Er det farligt at have galdeblærepolypper?

De fleste galdeblærepolypper (95 %) er ufarlige, men enkelte kan udvikle sig til kræft. De polypper, der har den største risiko for det, er polypper, der er større end 10 mm.

Hvordan foregår kontrollen?

For at vi kan holde øje med om polyppen/ polypperne vokser, eller om der kommer flere, tilbyde vi dig at komme i kontrolforløb i de næste 5 år. Kontrollen består af ultralydsscanning i Røntgenafdelingen. Hyppigheden af kontrollerne afhænger af hvor stor polyppen/polypperne er, når de bliver opdaget. Første gang du er i ambulatoriet, bliver du tilset af en læge, der finder ud af, hvilket kontrolprogram du skal indgå i.

Svar på kontrollen

Når du har været til ultralydsscanning, får du efterfølgende svar pr. telefon. Det er en sygeplejerske, der kontakter dig og fortæller dig svaret på ultralydsscanningen. Sygeplejersken bestiller tid til din næste ultralydsscanning og næste telefoniske svartid.

Hvis der er ændringer i polyppernes størrelse eller antal, eller hvis der er kommet andre ting til, f. eks. galdesten, vil dit kontrolforløb kunne blive ændret undervejs. Ligeledes kan vi afslutte dit forløb før tid, hvis polyppen/ polypperne forsvinder helt. Det vil sygeplejersken i så fald aftale med lægen, inden hun ringer dig op.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, og du kan til enhver tid bede om en samtale med en læge, hvis du har behov for det.

Hvor længe varer kontrollen?

Vi tilbyder, at du kan gå til kontrol i 5 år. Din sidste kontrol år er hos lægen, der tager stilling til, om dit forløb kan afsluttes eller, om vi fortsat skal kontrollere dig.

Redaktør