Når du er på fruktosefattig diæt, er der nogle fødevarer, du skal udelukke fra din kost.
Fødevarer der indeholder mere end 10 g fruktose pr. 100 g bør du undgå, når du er på fruktosefattig diæt. Andre fødevarer indeholder mindre mængder fruktose, dem kan du godt spise lidt af.
Sorbitol er en sukkeralkohol, som ofte anvendes i light-produkter. Sorbitol virker på samme måde som fruktose i tarmen, derfor bør du også undgå produkter, der indeholder Sorbitol.
Gruppe 1 fødevarer
Fødevarerne i gruppe 1 indeholder mere end 10 g fruktose pr. 100 g. Dem bør du ikke spise:
- Diætchokolade sødet med frugtsukker (fruktose)
- Frugtpålæg
- Honning
- Morgenmadsprodukter sødet med honning / tørret frugt
- Sukkerfri kage sødet med frugtsukker (fruktose)
- Sød lakrids
- Tørrede frugter (dadler, figner og rosiner)
Gruppe 2 fødevarer
Fødevarerne i gruppe 2 indeholder 2,5 g – 10 g fruktose pr. 100 g. Dem kan du spise i meget små mængder:
- Appelsin
- Banan
- Blomme
- Brombær
- Coca cola
- Flødechokolade
- Fyldt chokolade
- Guldkorn
- Hvidkål
- Hvidvin (sød)
- Hyldebær
- Jordbær
- Kirsebær
- Kirsebærvin
- Konfekturevarer (skumprodukter)
- Lakrids
- Lakridskonfekt
- Pære
- Rød peberfrugt
- Solbær
- Syltede mandariner
- Tyttebær
- Tørret fersken og abrikos
- Vandmelon
- Vindruer
- Vingummi
- Æble
- Æblemost, grapefrugtjuice og juice af ovenstående frugter
Gruppe 3 fødevarer
Fødevarerne i gruppe 3 indeholder 1 g – 2,5 g fruktose pr. 100 g. Dem kan du spise i små mængder:
- Ananas (rå og konserves)
- Aubergine
- Citron
- Cornflakes
- Blomkål
- Broccoli
- Fersken (rå og konserves)
- Frost flakes
- Frugtyoghurt
- Færdigkøbte dressinger
- Grapefrugt
- Grøn peberfrugt
- Gulerod
- Hindbær
- Hovedsalat
- Hvidvin (medium)
- Karameller
- Løg
- Ribs
- Rødkål
- Sorbet-is
- Syltetøj og marmelade
- Tomat
- Ymerdys
Gruppe 4 fødevarer
Fødevarerne i gruppe 4 indeholder under 1 g fruktose pr. 100 g. Dem kan du spise frit:
- Agurk
- Asparges (rå og konserves)
- Avocado
- Bladselleri
- Bønner (rå)
- Citronsaft
- Græskar
- Grønkål
- Gule ærter
- Karse
- Kartofler
- Kinakål
- Majs
- Netmelon
- Pasta
- Persille
- Porre
- Rabarber
- Radise
- Ris
- Rosenkål
- Rødbede
- Selleri
- Spinat
- Ærter
Mere information på side 3
Gode råd
- Gør det til en vane altid at læse varedeklarationen. Indeholder produktet frugtsukker/ fruktose eller glukose-fruktosesirup, bør du holde dig fra det.
- Vær opmærksom på, at hvis sammensatte ingredienser udgør mindre end 25% af varen, skal de enkelte ingredienser ikke deklareres.
- Der kræves ikke ingrediensliste på pakninger, der er mindre end 10 cm2.
- Når du køber læskedrikke, så husk: Efter ca. 3 måneder er 1/3 af sukkeret (saccharosen) spaltet, og efter ca. 1 år er det helt spaltet. Dvs. at efter 1 år er indholdet af fruktose ca. 5 g pr. dl, selvom det ikke står nævnt på varedeklarationen.
- Slå fødevarer op på frida.fooddata.dk.
Du kan frit spise:
- Alle former for brød og kage bagt uden honning og/eller frugt/grøntsager fra gruppe 1 og 2.
- Alle former for fedtstof.
- Alle former for kød, fjerkræ, indmad, fisk og æg.
- Alle former for mel og gryn.
- Alle former for mælk, mælkeprodukter og ost, som ikke er tilsat frugt og grøntsager fra gruppe 1 og 2.
- Bolcher og brun farin.
- Mørk chokolade (undgå ”sukkerfri” produkter, som er sødet med frugtsukker/ fruktose).
- Sennep, ketchup, tomatpuré.
- Sukker, salt, og krydderier.
Du kan frit drikke:
- Light sodavand (undtagen Nikoline), light saftevand (undtagen Ribena), kurvand, danskvand, kildevand, postevand, te og kaffe (evt. med sukker).
- Mousserende og tør hvidvin, rosévin og rødvin.
- Morgenmadsprodukter som indeholder ”glukosesirup”. Indeholder de glukosefruktosesirup, kan du ikke tåle dem. Læs derfor varedeklarationen.