Her kan du læse om forholdsregler og genoptræning, når du har fået syet din fingers bøjesene ved en operation.
Du skal fortsat have skinnen på i risikofyldte aktiviteter og under transport. Ergoterapeuten vurderer, hvornår du kan lægge skinnen helt.
Du skal fortsat lave øvelserne fra uge 5 og 6.
Du må nu træne styrken i din hånd og underarm. Ergoterapeuten instruerer dig i dette. Du får udleveret en særskilt pjece med styrkeøvelser.
Modstanden i dine øvelser kan gradvist øges frem mod uge 12 efter din operation. Under træningen skal du være opmærksom på, at det ikke må gøre ondt i din opererede finger.
Opvarmning
Inden du træner dine fingre, anbefaler vi, at du varmer din hånd op i ca. 40° varmt vand i 5-10 minutter. Når hånden er varmet op, er sener og ledbånd mere smidige.
Du kan bøje og strække dine fingre i vandet. Vær opmærksom på, at dit håndled og fingre ikke strækkes samtidigt.
Daglige aktiviteter
- Dække bord
- Lettere madlavning
- Skrive på computer i ca. 30 minutter
- Løfte svarende til maks. 1 kilo.
Noter: _________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________