Du har fået konstateret en fistel i endetarmsåbningen.

Om fistel i endetarmsåbningen

Mellem den indre (interne) og ydre (eksterne) lukkemuskel i endetarmsåbningen (anal kanalen) sidder der nogle kirtler. Kirtlerne har sytrådsfine udførselsgange, der udmunder på overgangen mellem endetarm og anal åbningen (linea dentata), og som sidder oppemidt i anal kanalen. Kirtlernes funktion er at smøre anal kanalen med fedt, så vi bl.a. kan holde tæt om natten, når vi sover.

En byld opstår ved akut betændelse i en af kirtlerne. Ved kronisk betændelse dannes der en tunnel i anal kanalen gennem lukkemusklen til huden. Denne tunnel kaldes en fistel.

En fistel har en indre åbning i anal kanalen og en ydre åbning i huden. Den ydre åbning kan ofte ses som en åbning på størrelse med et knappenålshoved eller som en lille knop. Ofte kan man mærke fistlen som en streng, der går under huden fra den ydre åbning og mod endetarmen.

70% af alle fistler er simple fistler, der enten kun inddrager den indre lukkemuskel (intersphinkterisk fistel) eller inddrager mindre end 30% af den ydre lukkemuskel (transsphinkterisk fistel). Disse fistler er lette at behandle.

Man kan være uheldig at have en mere kompleks fistel (høj transsphinkterisk, supralevator eller hestesko), hvor fistelgangen har gnavet sig gennem en større del af lukkemusklen. De komplekse fistler giver ofte patienter et længere forløb med flere operationer.

Det kan afgøres, om en fistel er simpel eller kompleks ved hjælp af en ultralydsscanning af anal kanalen eller ved en MR-scanning. En fistel kan ikke hele af sig selv, fordi der er ny hud på indersiden af fistelgangen (epitelvæv). Hver gang der passerer afføring forbi den indre åbning, vil der presses en lille smule ud i fistelgangen, hvis den ydre åbning lukker til, vil man få en byld/absces – og for hver gang man får byld svækkes lukkemusklen.

Årsag og hyppighed

Fistelsygdommen rammer mellem 1-2 pr 10.000 personer. Der er flere mænd end kvinder med sygdommen, fordi mænd har dobbelt så mange kirtler som kvinder. Det er en sygdom, der oftest rammer yngre patienter.

Sygdommen er ikke opstået pga. madvaner, seksualitet, toiletvaner eller dårlig hygiejne.

Man ved, at rygere har en øget risiko for at danne bylder og fistler.

Hos en mindre del af patienterne opstår fistler til endetarmen som et led i en anden grundlæggende sygdom. Det kan f.eks. være Morbus Crohns sygdom. Denne type patienter har en tendens til at danne flere og mere komplekse fistler og sår, der ikke vil hele efter fisteloperationer.

Behandling

Fistelsygdommen er en kirurgisk sygdom, hvor behandlingen ofte vil skulle foregå i flere etaper. Først behandles infektionen. Når infektionen er under kontrol, kan selve fistlen opereres. Det handler om at nå dertil uden, at patienten bliver inkontinent. Fistler opereres forskelligt afhængigt af, hvordan fistlen forløber gennem lukkemuskulaturen.

Kvinder har en mindre lukkemuskel fortil (da der skal være plads til at føde børn), så derfor er de mere sårbare overfor kirurgiske indgreb, hvor lukkemusklen svækkes.

Ved en simpel fistel kan man skære fistlen op, så tunnellen omdannes til en kløft, der skal hele fra bunden som et åbentstående sår. Denne operation kaldes Lay Open. Den gennemsnitlige helingstid er 8 uger.  Vi ser stort set ingen komplikationer ved denne operationsmetode, og patienten er herefter færdigbehandlet. Der er en lille risiko for at få ”bremsespor” i underbukserne (soiling), ligesom der er en risiko for utæthed for luft - særligt ved hosten og nysen.

De komplekse fistler skal først behandles med et tyndt dræn (seton) for at få kontrol over betændelsen. Dernæst kan man forsøge at lukke fistlen. Der findes mange forskellige lukningsmetoder, og fælles for dem alle er, at succesraten ligger på

omkring 50%. Vi bruger de mindst indgribende metoder først, hvor risikoen for skader på lukkemusklen er lav.

Enkelte patienter ender med en varig seton drænage som forebyggende symptombehandling for at undgå at der dannes en ny byld.

Anbefalede forholdsregler når man har en fistel

Smerter

En fistel kan godt give periodevis smerter/ømhed. Smerterne kan normalt behandles med håndkøbsmedicin (f.eks. paracetamol ved behov 1g max 4 gange dagligt).

Hygiejne                                                               

Vi anbefaler at man holder området rent ved brusning med lunkent vand 2 gange dagligt og efter afføring.  Vi anbefaler endvidere at man masserer fistlen daglig mhp. at tømme fistlen for sekret.

Kommer der meget sekretion fra fistelgangen kan det lindre at tage sædebade med saltvand (1 spsk. salt til 10 L vand).

Afføring

Vi anbefaler, at du holder din afføring blød/lind og undgår forstoppelse.

Dette kan gøres ved at drikke rigeligt væske (1½-2 L dagligt) og regulere afføringen via kosten. Du kan tage fiber kosttilskud (f.eks. HUSK eller Sylliflor) eller milde afføringsmidler (f.eks. Magnesia 1g dagligt eller Laktulose 20 ml dagligt), som fås i håndkøb på apoteket.  

Huden omkring fistlen

Huden i området kan godt blive påvirket af at være fugtig over lang tid. Det kan vise sig ved kløe og svien i området. Det kan derfor være en god idé at smøre området med barrierecreme efter brusning. Barrierecreme kan købes på apoteket i håndkøb.    

Yderligere information

På Facebook findes der en lukket gruppe, der hedder FISTEL LIV, hvor patienter med sygdommen kan anmode om at blive medlem og udveksle erfaringer og lignende.