Vi bruger ordet terminal. Det betyder, at døden er nært forestående. Det er en svær tid, og I har sikkert mange tanker. Det er helt normalt at opleve sorg og angst. I vil også høre ordet palliativ, som betyder at lindre. Palliativ pleje kan udføres både i den terminale fase og før.

Vi ønsker at hjælpe jer med at forstå, hvad det er, der sker, når døden nærmer sig. Vi har derfor samlet lidt information om, hvad der sker med kroppen, smerter, mad og drikke, vejrtrækning og bevidsthed.

Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Det er tryghedsskabende at have en pårørende tæt på. I er derfor velkomne på alle tider af døgnet, og I er velkomne til at tænde et elektrisk lys, spille musik, læse højt eller andet, som gør jer godt. Du må gerne medbringe ting fra hjemmet som billeder af familien, venner, og oplevelser som I kan tale om.

Det er et vanskeligt tidspunkt for de nærmeste, som skal sige endeligt farvel til et nært familiemedlem eller ven. Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til hinanden og at udholde stilheden i denne situation. Musik, højtlæsning, sang eller andet, der har haft betydning for den syge, kan være meningsfuldt.

Der kan opstå usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående?

Du kan her læse om nogle af de forandringer som optræder i den sidste tid af et menneskes liv. Derudover kan du tale med personalet på afdelingen – vi er her for at støtte og drage omsorg for jer.

Kroppen

Udseende ændres, og kroppen svinder ind. Huden bliver bleg, hænder og fødder kan blive kølige og blålige. Kinderne svinder ind og øjenomgivelserne ændres. Det kan være voldsomt at opleve! Måske hjælper det at have et billede stående af jeres pårørende.

Sult

I takt med at jeres pårørende bliver afkræftet, så bliver det tilsvarende anstrengende at spise og drikke. Det er helt normalt, at den døende mister lysten og evnen til at spise og drikke.

Senere kommer der et tidspunkt, hvor mad og drikke, hverken er ønsket eller nødvendig, da kroppen ikke længere har brug for det.

Pårørende er ofte bekymret for, om den syge tørster eller sulter, og har derfor et håb om, at væsketilførsel vil lindre. Det er sjældent nødvendigt, da den syge krop ikke kan udnytte væsken. Der er derimod tiltagende risiko for, at den tilførte væske kan give den syge gener, i form af væskeophobninger og åndenød, og bidrager negativt til oplevelsen af eventuel smerte.

Når den syge ikke længere kan spise og drikke, bliver slimhinderne i munden tørre. Læbepomade og en fugtig klud kan hjælpe. Personalet hjælper med at vurdere mængde og konsistens, så spørg endelig, hvis du og dine nærmeste har nogle særlige ønsker eller spørgsmål.

Vejrtrækning

Det er naturligt, at åndedrættets rytme ændres hos den døende – der kan være lange pauser og højlydt rallen. Det skyldes spyt eller slim i luftvejene. Det opstår, fordi den syge ikke længere er i stand til at synke eller hoste. Det generer sjældent den syge, men det kan være ubehageligt at høre på som pårørende.

Der er medicin, der kan hjælpe, men måske er det lige så rart at få hovedet lidt højere op. Desuden kan kølig luft, som et åbent vindue og ro omkring den døende være gavnligt. Det kan også være godt at have en pårørende tæt på.

Smerter

Jeres pårørende skal ikke have smerter. Vi er meget opmærksomme på de tegn, der ses ved smerter. Hvis I bliver bekymrede eller er i tvivl om jeres pårørende har ondt, så kontakt os. Vi kan lindre med lindrende medicin og palliativ pleje.

Bevidsthed

Den syge bliver mere træt, sover en stor del af tiden og trækker sig fra sociale situationer. Den manglende interesse er en naturlig proces. Det er et udtryk for, at den syge er afkræftet - ikke for manglende påskønnelse af familiens omsorg. Oplevelsen af at være sammen kan være til stor glæde for alle. At være sammen med mennesker man kender, giver tryghed for den syge og en følelse af, at ens liv har været betydningsfuldt og at man vil blive husket.

I de sidste døgn kan den syge til tider virke uklar og måske tale om ting og personer der hører fortiden til. Nogle gange taler den syge i vildelse for så at blive helt klar igen. Tidsfornemmelsen ophæves. I disse situationer kan det også hjælpe at være der og give ro og nærvær.

I nogle tilfælde kan den syge blive urolig, rastløs og forpint, og der kan være behov for beroligende og afslappende medicin. Til sidst glider den syge over i bevidstløshed. Denne tilstand kan vare fra ganske kort tid op til flere dage.