Hvad er delir?

Delir er en tilstand, der opstår fordi hjernen bliver akut påvirket på grund af en fysisk ubalance i kroppen.

Bevidstheden ændrer sig hos patienten, som bliver konfus og mister opmærksomheden. Tilstanden er forbigående, men det er individuelt, hvor lang tid det tager at komme ud af delir.

Delir ses hos 10–40 % af alle indlagte patienter, så det er en kendt tilstand på et hospital.

Hvordan viser delir sig?

Forandringerne bemærkes først af de, der kender patienten i forvejen. Det er derfor vigtigt at sige til personalet, hvis patienten virker anderledes end til daglig.

• Patienten kan virke rastløs, forvirret og urolig, men kan også ligge apatisk og trist i sengen. Mange føler sig utrygge eller angste, fordi de selv kan mærke, at de har ændret sig.
• Måske kan patienten ikke holde tråden i en samtale og falder ofte hen under besøg. Det kan være svært at huske sit personnummer, hvor man er og hvilken dato eller årstid, det er.
• Mange får søvnproblemer og nogle vender om på nat og dag. Nogle forsøger at fjerne slanger, forbindinger og komme ud af sengen. Nogle bliver vrede og kan reagere voldsomt.
• Patienten kan få problemer med at koncentrere sig om helt enkle opgaver som fx at spise selv, klare personlig hygiejne, tage tøj på eller gå på toilettet.
• Nogle ser syner, som er helt virkelige for ham/hende. Det kan betyde, at han/hun føler sig forfulgt eller truet. Mange husker de ubehagelige oplevelser senere.

Patienten har ikke selv indflydelse på delir og har brug for hjælp fra personale og pårørende, da han/hun ikke kan tage vare på sig selv, som vanligt.

Hvem har risiko for at få delir?

Ældre, svækkede mennesker er særligt udsatte for at blive ramt af delir. Især hvis de mangler væske, får for lidt at spise, bliver forstoppede eller får infektioner, fx blærebetændelse eller lungebetændelse.

Dårligt syn og hørelse kan også medvirke til, at man udvikler delir.

Hvis man i forvejen er dement, har anden fysisk eller psykisk hjernesygdom eller har misbrugsproblemer, så er man mere udsat for delir uanset alder.

Hvad kan udløse et delir?

Delir kan udløses af kirurgiske indgreb, sengeleje, dårlig iltning i blodet, forstyrrelser i væske- og saltbalancen, infektioner og dårligt reguleret diabetes.

Delir kan også udløses af visse former for medicin, og hvis patienten tager mange præparater samtidig.

Sygepleje og behandling

Det er vigtigt at man hurtigt erkender begyndende delir. Personalet udreder og behandler de udløsende årsager, fx ved at give antibiotika ved infektion.

Sygeplejepersonalet er med til at forebygge og afkorte forløbet af delir. De sørger for at skabe ro, opretholde døgnrytmen og observerer tilstanden tæt. TV/radio holdes slukket på stuen.

Personalet hjælper med mad, væske, personlig pleje, toiletbesøg og mobilisering. Det er bedst at komme op og ud af sengen, bevæge sig og gerne sidde ved vinduet for at få dagslys.

Mange har brug for personalets forsikring om, at der bliver passet på dem i denne situation, og de pårørende har behov for at blive beroliget.

Det kan være nødvendigt at anvende medicin ved svær rastløshed, uro og søvnløshed for at lindre disse symptomer. Lægen ordinerer medicin som en fast dosis eller efter behov.

Som pårørende kan man:

• Prøve at skabe en rolig atmosfære. Stil kun få og enkle spørgsmål til patienten.
• Fortælle hvem man er, og hvad der sker i øjeblikket.
• Tage noget genkendeligt med hjemmefra, fx foto af familie.
• Hjælpe med mad, drikke og bevægelse.
• Aftale i familien, at man skiftes til at komme på besøg.
• Undgå at diskutere, presse på eller bruge ironi.
• Bare være til stede, stille og roligt.
• Sikre sig, at evt. briller og høreapparat fungerer.
• Bidrage med andet, som skaber tryghed for patienten.

Det kan være tungt at være pårørende til en, man næsten ikke kan kende i en periode. Mange oplever afmagt og frustration, hvilket er helt almindeligt. Det er godt at holde pauser, fx gå en tur, tage hjem og hvile sig, få mad og drikke, så man ikke selv bliver helt udkørt. Ved behov for at dele tanker og følelser med personalet, så sig endelig til.

Efter delir

Når tilstanden går over, er det godt at tale sammen om, hvad der skete - også med personalet. Det kan være en voldsom oplevelse både for den delirøse og for de pårørende. Nogle kan bagefter have problemer med hukommelse og koncentration. Man husker måske episoder forskelligt, og eventuelle misforståelser skal udredes. Sørg for at støtte hinanden og giv tid og rum til at bearbejde oplevelsen.