Crohns sygdom

Behandlingen af Crohns sygdom består primært af medicinsk behandling.

Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. I denne pjece kan du læse mere om sygdommen og behandlingen heraf.

Hvad er Morbus Crohn?

Crohns sygdom - også kaldet morbus Crohn - er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Inflammation er en betændelseslignende tilstand, som ikke er forårsaget af bakterier eller virus, men skyldes, at immunforsvaret, uden kendt årsag, angriber tarmslimhinden. Inflammation i slimhinden betyder, at slimhinden bliver rød og hævet, undertiden med små sår. Hvis inflammationen ikke bremses, kan der med tiden dannes arvæv.

Crohns sygdom kan ramme hele mave-tarmkanalen, men den rammer typisk det sidste stykke af tyndtarmen (ileum) og /eller tyktarmen (colon Crohn).

Ved langvarig og/eller kraftig inflammation kan tilstanden kompliceres af:

  • Bylder (absces) - dels ved endetarmen og dels inde i maven.
  • Fistler (forbindelse mellem tarm og hud eller forbindelse mellem forskellige tarmstykker).
  • Stenose (forsnævring af tarmen) – som skyldes hævelse eller arvæv i slimhinden.

Hvem får sygdommen?

Crohns sygdom kan ses i alle aldersgrupper, men den er hyppigst hos unge/yngre mennesker. Risikoen for at få Crohn er lidt større, hvis man har et familiemedlem med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa.

Der er ca. 450 nye tilfælde af Crohns sygdom om året, og ca. 7500 danskere lever med sygdommen.

Symptomer

Der er stor forskel på, hvordan symptomerne viser sig. Det afhænger af, hvor meget og hvilken del af tarmen, der er angrebet.

Typiske symptomer ved Crohns sygdom er langvarig diaré, mavesmerter og undertiden vægttab. Feber og opkastning kan ses ved forværring i sygdommen.

Nogle patienter oplever også led- eller rygsmerter. Mere sjældent ses ledsagende hudlidelser, leverpåvirkning eller øjenbetændelse (rødt og smertefuldt øje). Sidstnævnte kræver øjeblikkelig kontakt til øjenlæge.

Mange patienter oplever, at de gennem længere tid har perioder med få eller ingen symptomer. Derfor går der ofte flere år inden diagnosen stilles.

Undersøgelser

Ved mistanke om Crohns sygdom tages en række blod- og afføringsprøver, dels for at undersøge for følgesygdomme, dels for at udelukke andre årsager til symptomerne.

Derudover undersøges tarmen for at vurdere, hvor sygdommen sidder:

  • Tyktarmen (colon) og den nederste del af tyndtarmen (terminale ileum) undersøges ved en kikkertundersøgelse (koloskopi). Den nederste del af tyktarmen og endetarmen kan også undersøges ved en mindre kikkert-undersøgelse (sigmoideoskopi). Ved begge undersøgelser tages ofte små vævsprøver (biopsier) til undersøgelse i mikroskop.
  • Tyndtarmen undersøges ofte ved en MR-scanning. Undertiden er det dog nødvendigt at undersøge tyndtarmen ved hjælp af kapselendoskopi (et lille kamera i en kapsel, som sluges og som tager billeder ned gennem tyndtarmen). I sjældne tilfælde kan det også være nødvendigt at undersøge tyndtarmen ved en kikkertundersøgelse.

Behandling

Patienter med Crohns sygdom vil være tilknyttet daghospitalet/ambulatoriet, således at der hurtig kan etableres kontakt til speciallæge ved forværring i sygdommen.

Crohns sygdom kan ikke kureres, men sygdommen kan ofte holdes i ro eller lindres.

Hvis du er ryger, er rygestop vigtigt, da det mindsker risikoen for at sygdommen forværres.

Behandlingen er primært medicinsk og formålet er - i første omgang - at dæmpe inflammationen og dernæst at holde sygdommen i ro.

Hvis den medicinske behandling ikke virker eller hvis der opstår komplikationer i form af bylder, fistler eller forsnævringer, kan operation være nødvendig.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling virker ved at hæmme immunforsvaret og derved dæmpe inflammationen i tarmen.

Valget af den medicinske behandling er afhængig af, hvor i tarmen sygdommen er lokaliseret og hvor aggressiv sygdommen er. Ofte er det nødvendigt at give flere forskellige medikamenter på samme tid, for at få den bedste behandling af sygdommen.

Den medicinske behandling aftales med lægen, som også informerer om virkning og bivirkning af medicinen. Desuden udleveres skriftlig patientinformation om den medicinske behandling.

Følgende medikamenter anvendes:

Mesalasin
Stikpiller eller indhældninger; kan forsøges, hvis sygdommen er lokaliseret i endetarmen.

Sulfasalazin (Salazopyrin)
Tablet behandling; kan forsøges, hvis sygdommen er lokaliseret i tyktarmen og kun er let aktiv.

Budesonid
(Syntetisk fremstillet binyrebark hormon, med færre bivirkninger end Prednisolon). Kan anvendes ved let til moderat sygdom lokaliseret i den nederste del af tyndtarmen/første stykke at tyktarmen eller som indhældninger ved forandringer i endetarmen.

Prednisolon (binyrebarkhormon)
Anvendes som kortere kure af måneders varighed ved svær opblusning af sygdommen. Kan gives som tabletter eller i drop ved moderat eller svær aktiv sygdom. Hvis der er aktiv sygdom i endetarmen kan prednisolon gives som stikpiller eller indhældninger.

Azathioprin (Imurel) / 6-Mercaptopyrin (6-MP) / Methotrexat (MTX)
Behandling som primært anvendes til at holde sygdommen i ro og mindske risikoen for fornyet sygdomsaktivitet – kaldes forebyggende behandling.

Biologiske lægemidler
Gives som drop/indsprøjtning under huden ved moderat til svær sygdom, hvis sygdommen ikke kan behandles med den øvrige medicin.

  • TNF-antistoffer: Infliximab og Adalimumab.
  • Vedolizumab.
  • Ustekinumab.

Gastroenheden deltager løbende i videnskabelige projekter og afprøvning af ny medicin, hvilket betyder, at du evt. kan få tilbud om at deltage i et videnskabeligt projekt.

Medicinsk behandling ved graviditet/amning

De fleste medikamenter kan anvendes før og under graviditet/amning. Dette gælder dog ikke Metrotrexat, som skal stoppes 6 måneder før graviditetsønske hos både mænd og kvinder. Endvidere nedsætter Salazopyrin midlertidigt mænds fertilitet og bør derfor stoppes ca. 3 måneder før graviditetsønske.
Det anbefales, at du taler med din faste læge, hvis du har et graviditetsønske, eller hvis du bliver gravid, således at din behandling ved behov kan justeres.

Links til yderligere information:

https://www.hvidovrehospital.dk/
Scan koden med din mobil og læs mere om afdelingen.
Redaktør