Colitis ulcerosa

Information om colitis ulcerosa.

Colitis ulcerosa – ”blødende tyktarmsbetændelse” tilhører gruppen af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (på engelsk: inflammatory bowel disease, IBD).

Inflammation er en betændelseslignende tilstand, som ikke er forårsaget af bakterier eller virus, men skyldes, at immunforsvaret, uden grund, angriber tarmslimhinden. Årsagen til sygdommen er ukendt. Inflammationen betyder, at slimhinden i tyktarmen bliver rød, hævet og blødende.

Colitis ulcerosa kan være begrænset til endetarmen (proctitis) eller brede sig et varierende stykke op i tyktarmen. I svære tilfælde kan hele tyktarmen være inddraget.

Tegningen viser et tarmsystem.

Sygdommen betegnes som kronisk, fordi den ikke kan helbredes. Har man én gang fået stillet diagnosen, må man derfor indstille sig på at skulle leve med sygdommen. Heldigvis har mange patienter lange perioder – af og til flere år -, hvor sygdommen er helt i ro. Sygdommens forløb er forskelligt for den enkelte patient, og der vil typisk være en vekslen imellem sygdomsfrie og sygdomsaktive perioder. I de fleste tilfælde kan man ikke pege på bestemte årsager til at sygdommen blusser op.

Hvem får colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa kan ses i alle aldersgrupper, men debuterer ofte hos unge/yngre mennesker. Risikoen for at få colitis ulcerosa er lidt større, hvis man har et familiemedlem med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa.
I Danmark får ca. 400 nye patienter hvert år colitis ulcerosa.

Symptomer

Symptomerne ved aktivitet i colitis ulcerosa er afhængig af, hvor langt op i tarmen inflammationen strækker sig og, hvor kraftig inflammationen er.
Er der kun inflammation i endetarmen er afføringen ofte formet, men der kan være blod, pus og slim i denne og typisk vil man også føle afføringstrang, hvor der kun kommer slim, pus og blod.

Breder inflammationen sig videre op i tyktarmen vil afføringen typisk blive tyndere af konsistens med blodig diarre til følge. Desuden vil mange have ubehag i maven eller mavesmerter i forbindelse med afføringstrang. Feber, kvalme og tiltagende mavesmerter kan ses ved svær sygdom.

Nogle patienter oplever også led- eller rygsmerter. Mere sjældent ses ledsagende hudlidelser, leverpåvirkning eller øjenbetændelse (rødt og smertefuldt øje). Sidstnævnte kræver øjeblikkelig kontakt til øjenlæge.

Undersøgelser

Ved mistanke om colitis ulcerosa tages en række blod- og afføringsprøver, dels for at undersøge for følgesygdomme, dels for at udelukke andre årsager til symptomerne.
Derudover undersøges tarmen ved kikkertundersøgelse for at vurdere, hvor langt op i tarmen inflammationen strækker sig.
Sigmoideoskopi: Undersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen.
Koloskopi: Undersøgelse af hele tyktarmen.
Ved begge undersøgelser tages ofte små vævsprøver (biopsier) til undersøgelse i mikroskop.

Behandling

Patienter med colitis ulcerosa vil ofte være tilknyttet daghospitalet/ambulatoriet, så der hurtigt kan etableres kontakt til speciallæge ved forværring i sygdommen.
Colitis ulcerosa kan ikke kureres, men sygdommen kan ofte holdes i ro eller lindres. Behandlingen er primært medicinsk og formålet er - i første omgang - at dæmpe inflammationen, og dernæst at holde sygdommen i ro. Hvis den medicinske behandling ikke virker eller ikke tåles, kan operation være nødvendig.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling virker ved at dæmpe inflammationen i tarmen. Valget af den medicinske behandling er afhængig af, hvor langt op i tarmen sygdommen er lokaliseret og hvor udtalt sygdommen er. Ofte kan det være nødvendigt at give flere forskellige medikamenter på samme tid, for at få den bedste behandling af sygdommen.
Den medicinske behandling aftales med lægen, som også informerer om virkning og bivirkning af medicinen. Desuden udleveres skriftlig patientinformation om den medicinske behandling.

Følgende medikamenter anvendes:

  • Mesalazin: Tabletter og lokal behandling i endetarmen med stikpiller/indhældninger (klysma) er førstevalg til behandling af mild til moderat sygdom og som forebyggende behandling
  • Sulfasalazin: Tabletter, kan forsøges i stede for mesalazin (billigere og hos nogle mere effektive, men kan have flere bivirkninger end mesalazin).
  • Budesonid: (Syntetisk fremstillet binyrebarkhormon, med færre bivirkninger end Prednisolon). Tabletter eller som indhældninger/rektalskum.
  • Prednisolon (binyrebarkhormon): Anvendes som kortere kure af måneders varighed ved svær opblussen af sygdommen. Kan gives som tabletter eller i drop ved moderat eller svær aktiv sygdom. Hvis der er aktiv sygdom i endetarmen, kan prednisolon gives som stikpiller, hvis mesalazin stikpiller ikke tolereres.
  • Azathioprin (Imurel) /6-Mercaptopurin (6-MP): Behandling som primært anvendes til at holde sygdommen i ro og mindske risikoen for opblussen – kaldes forebyggende behandling.
  • Biologiske lægemidler: Gives som drop/ indsprøjtning under huden ved moderat til svær sygdom, hvis sygdommen ikke kan behandles med den øvrige medicin. TNF-alfa antistoffer:
    • Infliximab og Golimumab.
    • Vedolizumab.
    • Ustekinumab.
    • Tofacitinib.

Videnskablige projekter

Gastroenheden deltager løbende i videnskabelige projekter og afprøvning af ny medicin, hvilket betyder, at du evt. kan få tilbud om at deltage i et videnskabeligt projekt.

Graviditet/amning

De fleste medikamenter kan anvendes før og under graviditet/amning. Salazopyrin hæmmer midlertidigt mænds fertilitet og bør derfor stoppes ca. 3 måneder før graviditetsønske.
Det anbefales, at du taler med din faste læge, hvis du har et graviditetsønske eller, hvis du bliver gravid, så din behandling eventuelt kan justeres.

Links til yderlig information

https://ccf.dk/ (patientforening)
https://levmedibd.dk/
https://www.ibdpassport.com/ (rejseinformation) https://www.crohnsandcolitis.org.uk/about-crohns-and-colitis/publications/crohns-disease (Engelsk patientinformation)

Redaktør