CT-skanning i medicin-rus

Information om CT-skanning i medicin-rus.

En CT-skanning er en speciel røntgenundersøgelse, der giver mere detaljerede billeder end en almindelig røntgenundersøgelse. CT står for Computer Tomografi.

Hvordan foregår skanningen?

Dit barn ligger på et leje, der bliver kørt gennem skanneren. Når der bliver taget billeder, summer og suser skanneren. For at billederne bliver gode, er det vigtigt, at dit barn ligger helt stille. Skanningen varer ca. 20 minutter. Du kan være med under hele skanningen.

Hvor og hvornår?

Hvis ikke andet er aftalt, skal I møde i Børne-og Ungeafdelingens dagafsnit 429, opgang 4, 2. sengeetage:

_________ dag d. _________ kl. _________

Selve skanningen foregår på Røntgenafdelingen, afsnit 334.

Forældre pårørende er i nærheden under skanningen
Barn i CT-skanner med mor ved siden

Er der nogle forberedelser til skanningen?

  • De sidste seks timer inden skanningen må dit barn ikke få noget at spise.
  • Indtil to timer før skanningen må dit barn kun drikke vand, te eller saftevand, ikke juice eller noget med mælk i.
  • I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at give kontraststof for at kunne se flere detaljer på billederne. 1½ time inden I møder i Børne-og Ungeambulatoriet, skal dit barn have ”tryllecreme”(lokalbedøvende creme/plaster) på i begge albuebøjninger. Cremen/plastret kan købes på apoteket. Cremen/plastret virker bedøvende, når den har siddet på 1 time. Derfor mærker dit barn næsten ikke, når det får lagt et lille drop ind i albuebøjningen. ½ time inden I møder i Børne- og Ungeambulatoriet, skal cremen/plastret tages af igen.
    Påføres kl. _________ og tages af kl. _________
  • En time inden skanningen får dit barn noget sløvende medicin. Bagefter skal dit barn helst ligge stille, så medicinen kan virke. Hvis barnet ikke er faldet i søvn, inden I kører fra Børne- og Ungeafdelingen, kan vi give noget mere sløvende medicin. Det er en god idé at sørge for, at dit barn er naturligt træt, inden I kommer til hospitalet. Barnet kan fx komme senere i seng end normalt aftenen før og komme tidligere op.
  • Dit barn må gerne have sit eget tøj på.

Hvordan kan jeg forberede mit barn?

Du kan fx fortælle:

  • At dit barn får ”tryllecreme” på.
  • At det godt kan gøre lidt ondt at blive stukket.
  • At dit barn skal ligge stille.
  • At du er med under hele skanningen.
  • At det ikke gør ondt at blive skannet.

Hvordan har mit barn det efter skanningen?

Der er ingen gener efter skanningen. Der er ingen bivirkninger efter kontraststoffet.

Hvordan får vi svar på skanningen?

I vil få en tid til svar ved en børnelæge i Børne-og Ungeafdelingens ambulatorium eller dagafsnit.

Har I spørgsmål til skanningen, er I velkomne til at ringe til en sygeplejerske på telefon 38 62 20 11, alle hverdage kl. 09.00-10.00. I kan desuden ringe til dagafsnittets sekretær på tlf.: 38 62 35 86, alle hverdage kl. 08.00-15.00.

Redaktør