Kort om undersøgelsen
Du skal have skannet din fod eller dit fodled. Skanningen er en avanceret røntgenundersøgelse, som kan give detaljerede billeder af blandt andet knogler.
Undersøgelsen varer cirka 20 minutter, men det er en god idé at afsætte 45 minutter, da der kan opstå ventetid.
Undersøgelsen
Fjern sko og strømper
Du vil blive bedt om at fjerne sko og strømper og at smøge bukserne op på det ben, der skal undersøges.
Undersøgelsen
Du står nede i skanneren. Du skal stå helt stille under skanningen, så billederne bliver skarpe.
Svar på undersøgelsen
Du får svar fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan også se svaret på undersøgelsen på www.sundhed.dk eller på www.minsundhedsplatform.dk.