Gå til hovedindhold

Brug af bassin

Informationer at være opmærksom på inden træning i bassin.

Her får du et overblik over de ting, du skal være opmærksom på, når du skal træne i bassinet på Hvidovre Hospital.

Første gang du kommer, bliver du vist til rette af din fysioterapeut.

Billedet viser personer træne i bassinet.

Badetøj

Du skal selv medbringe rent badetøj og håndklæder. I særlige tilfælde kan du låne badetøj i afdelingen.

Ejendele

Du kan, på eget ansvar, låse dine ejendele ind i skabet i omklædningsrummet. Hospitalet erstatter ikke bortkomne værdigenstande.

Afbud

Ring afbud så tidligt som muligt på telefon 3862 2232, telefontid mellem kl. 08.00 - 15.00.

God hygiejne i bassinet

Du skal være omhyggelig med at vaske dig, inden du bruger bassinet. Det er vigtigt for at begrænse bakterier i vandet og nedsætte smittefaren.

Billedet viser to patienter i bassinet.

Regler for badning

Du må ikke gå i bassinet, hvis du:

  • har infektioner, f.eks. betændelse i øre, hals eller blære.
  • ikke kan holde på urin eller afføring.
  • har menstruation.
  • har åbne sår.
  • har fodsvamp eller fodvorter som ikke er under lægebehandling.

Spørg din fysioterapeut, hvis du har:

  • sårskorper og rifter.
  • hudsygdomme, fx allergi og meget tør, skællende hud.
  • epilepsi, diabetes, hjertelidelser eller astma.

Før du går i bassinet

  • Tag ure og smykker af. Kniber det med at få ringene af, kan du prøve at smøre fingeren ind i sæbe.
  • Gå på toilettet, inden du tager brusebad.
  • Vask dig grundigt med sæbe.
  • Vær ekstra omhyggelig i skridtet, armhuler og med fødderne.
  • Vask håret eller anvend brusehætte i bassinet. Langt hår skal samles med en elastik eller lignende.
  • Medbring gerne rene badetøfler til brug i bruserum og videre til bassinlokalet. Andet fodtøj må ikke benyttes uden overtræk

Efter du har været i bassinet

  • Vask klorvandet grundigt af kroppen for at undgå irritation af huden.
  • Smør huden ind i creme.
  • Drik godt med væske bagefter, for man mister meget væske under træningen.

Find vej

Kort over Hvidovre Hospital
Fysio- og Ergoterapeutisk afdeling ligger i Center D, etage 0, afsnit 234-236
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden