Body-Box - udvidet lungefunktionstest

Information om udvidet lungefunktionstest (Body-box).

Ved en udvidet undersøgelse af lungefunktionen får du målt dine lungers maksimale ind- og udåndingskapacitet. Ligeledes får du målt lungernes evne til at transportere ilt til blodet.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår i siddende stilling i en boks med gennemsigtige vægge.

Du får en klemme på næsen og skal trække vejret gennem et mundstykke forbundet med et måleapparat.

Du skal trække vejret på flere forskellige måder, dette under vejledning af en lungesygeplejerske.

Hvor længe varer undersøgelsen?

I alt varer undersøgelsen ca. 45 minutter.

Er der ubehag ved undersøgelsen?

Det bliver varmt i boksen. For nogle kan det føles ubehageligt at have næseklemme på og trække vejret gennem mundstykket.

Det er dog kun i få minutter af gangen, og du kan når som helst tage mundstykket ud og næseklemmen af.

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Du vil få svar på undersøgelsen enten samme dag eller ved næste ambulante besøg.

Billedet viser en Body-box.

Hvor henvender jeg mig?

Er du i tvivl om, hvordan du forbereder dig til undersøgelsen, så ring til sygeplejersken på telefon: 38 62 62 62, mandag til fredag kl. 8.00 -15.00.

Hvis du er forhindret i at komme til den aftalte tid, bedes du ringe til sekretæren på telefon: 38 62 10 20, mandag til fredag kl. 8.00 -15.00.

Forberedelser

Du må IKKE ryge 6 timer før undersøgelsen.

Undlad at tage korttidsvirkende bronkieudvidende medicin 6 timer før under- søgelsen (Ex. Bricanyl, Ventoline, Buventol, Airomir m.m.).

Du bør være udhvilet og må ikke have været udsat for større fysisk anstren- gelse inden undersøgelsen.

Hvis du har været i behandling for luftvejsinfektion indenfor 4 uger før under- søgelsen, bedes du kontakte os. Undersøgelsen må muligvis udsættes, da infektionen kan påvirke resultatet af undersøgelsen.

Redaktør