Kort om behandlingen
Du skal have anlagt en blokade i et led. Vi bruger ultralyd til at se, hvor blokaden skal lægges.
Undersøgelsen varer 30-45 minutter, men det er en god idé at afsætte 1,5 time, da der kan forekomme ventetid.
Vigtig forberedelse
Lad dine værdigenstande blive hjemme
Undlad så vidt muligt at medbringe smykker, kontanter og andre værdigenstande. Du har selv ansvaret for de ting, du tager med. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke mistede eller stjålne genstande.
Behandlingen
Du ligger ned, mens vi behandler sig. Vi påfører gelé på din hud og fører ultralydshovedet hen over huden med et let pres. Via ultralydshovedet dannes der billeder på en skærm, så lægen kan se, hvor blokaden skal anlægges. Det kan være nødvendigt at stikke mere end en gang, og du kan kortvarigt få ondt, når blokaden anlægges.
Efter behandlingen
Du kan være øm
Det er normalt at være øm efter behandlingen. Du kan tage smertestillende medicin, Paracetamol, mod ømhed. Lægen taler med dig om, hvad du skal være opmærksom på, inden du forlader afdelingen.
Du kan få et blåt mærke
Efter behandlingen kan du få et blåt mærke og let hævelse. Det er normalt og går over af sig selv.
Få mere viden
Du kan få mere viden om denne type behandling på www.patienthåndbogen.dk. Søg på "Indgreb under vejledning af billeddannende undersøgelse".
På www.hvidovrehospital.dk/patientguiden kan du og dine pårørende få viden om dine rettigheder og få gode råd og redskaber, der hjælper dig i dit forløb.