Blærekateter

Ved problemer med tømning af blæren, anlægges et blærekateter.

Forskellige sygdomme kan påvirke blærens evne til at tømme sig, og det kan derfor blive nødvendigt at få anlagt et blærekateter. Denne vejledning beskriver hvad et kateter er, og hvordan du som patient skal forholde dig, hvis du har fået anlagt et blærekateter.

Et blærekateter kaldes også et kateter a demeure (forkortet KAD). Denne benævnelse betyder, at kateteret skal blive i blæren i en periode som enten midlertidig eller langvarig behandling.

Hvad er et kateter?

Et kateter er en blød slange, der føres op i blæren gennem urinrøret. For at fastholde kateret i blæren, fyldes en ballon på slangen med sterilt vand gennem et siderør. Når kateteret så skal fjernes, tømmes ballonen for vand og kateteret trækkes ud.

Gener

I starten kan kateteret føles ubehageligt. Fx kan du få en gentagen fornemmelse af vandladningstrang og en irritation af urinrøret. Normalt forsvinder disse gener i løbet af et par dage.

Tømningsventil

Som oftest sættes der en ventil på kateteråbningen, så det kan åbnes og lukkes. Du åbner kateterventilen ved vandladningstrang eller mindst hver 3. - 4. time. Herefter tømmes urinen ud i toilettet. Efterfølgende lukkes ventilen og tørres af med toiletpapir.

Kateteret (slangen) må ikke blive udsat for træk eller knæk. Fold den i en blød bue i underbenklæderne. Tætsiddende underbenklæder eller nettrusser er bedst egende til at holde et kateter på plads.

Hos mænd skal kateterslangen forløbe ovenud af underbenklæderne og hos damer skal den forløbe ned langs benet.

Kateterpose

Om natten kan kateteret tilsluttes en urinpose. For at sikre bedst muligt afløb skal denne pose placeres under blæreniveau.

I samråd med en sygeplejerske vælges den type pose, der er bedst egnet.

Du får poser og ventiler med til 1-2 dages forbrug. Du kan hente flere på ambulatoriet i den urologiske afdeling, du er henvist til. Du skal medbringe skadesedlen som dokumentation.

Hygiejne

Det er vigtigt, at du er omhyggelig med den personlige hygiejne.

Vask altid hænder før og efter håndtering af kateter og urinpose. Vask kønsorganerne én gang dagligt med vand og mild sæbe. Vask også den synlige del af kateteret. Du må gerne gå i brusebad.

Skift af kateter

Kateteret skal skiftes med regelmæssige mellemrum. Dette foregår hos egen læge, af hjemmesygeplejereske eller i ambulatoriet.

Væskeindtagelse

Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, det vil sige ca. 1½ til 2 liter pr. døgn.

Kateterproblemer

I visse tilfælde kan der komme blod i urinen, grumset urin, ildelugtende urin, utæthed med siven langs kateteret, smerter i blæren eller evt. feber og tilstopning af kateteret.

I så fald kontaktes egen læge, hjemmesygeplejerske, ambulatoriet eller Akuttelefonen 1813.

Er du i tvivl?

Hvis du har spørgsmål efter din behandling i Akutmodtagelsen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også kontakte din egen læge, eller hvis du er henvist til et urulogisk ambulatorie kan du ringe dertil.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre ved en skade eller akut opstået sygdom, så ring til Akuttelefonen 1813.

Urologiske ambulatorier i Region H

Det fremgår af din skadeseddel hvilket ambulatorie, du evt. er henvist til. I Hvidovre Hospitals optageområde henvises du til:

Urologisk ambulatorium, Herlev Hospital

Telefon: 38 68 01 49 / 38 68 01 48.
Telefontid: Mandag - fredag kl. 09.00 - 14.00.

Redaktør